PRM / Bornholmslinjen åbner fartplan for 2019

26. september 2018 13:57 | Af: Ritzau Info
 

Efter høring i Trafikkontaktrådet og med Transport-, Bygnings- og Boligministeriets godkendelse i hus, har Bornholmslinjen netop offentliggjort fartplanen for 2019. Det er en fartplan, som giver endnu flere muligheder for at komme billigt til og fra Bornholm.

Pressemeddelelse fra Molslinjen A/S

Fartplanen for 2019 ligger nu klar på Bornholmslinjens hjemmeside. Det betyder, at rejsende til og fra Bornholm nu kan få et overblik over priser og afgange for hele næste år. Det bliver et år med mange flere afgange, mange billige billetter og en ekstra færge på de mest eftertragtede dage.

“Det er den første fartplan for et helt år med Bornholmslinjen. Vi har lyttet meget til bornholmerne og gjort os umage med at lave en fartplan, som giver mange muligheder for både bornholmere og turister”, siger Molslinjens kommercielle direktør, Jesper Skovgaard.

Et kig ned i den nye fartplan afslører nye muligheder for rejsende til og fra Bornholm. 3.362 afgange – en stigning på 17 procent flere afgange i forhold til sidste år – giver gode muligheder for at finde en afgang, hvor både tid og pris passer.

Fartplanen er bygget op om fire daglige frekvenser, og de mest eftertragtede dage får mere kapacitet i form af yderligere afgange, når hurtigfærgen Max sejler to ekstra dobbeltture om eftermiddagene

“Samtidig har vi store forventninger til ruten mellem Rønne og Sassnitz. Tyskerne er meget begejstrede for den nye færge, Hammershus, og med planen om at holde ruten åben hele året håber vi at aktivere noget af det tyske turist-potentiale, som skal være med til at løfte væksten på Bornholm”, siger Jesper Skovgaard.

Fartplanen ligger nu tilgængelig på bornholmslinjen.dk, og det betyder, at der kan bestilles billetter til hele 2019.

Kontakt:

PR- og kommunikationschef Jesper Maack tlf.: 20196215 email: jma@molslinjen.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/bornholmslinjen-abner-fartplan-for-2019?releaseId=13561129

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu