ANNONCE

PRM / Boxer får ny direktør

16. juni 2020 14:15 | Af: Ritzau Info
 

Tv-distributøren Boxer får ny direktør. Erik Andersen afløser Ulf Lund, som er blevet udpeget til at drive et nyt strategisk projekt i Norlys-koncernen, som Boxer er en del af.

Pressemeddelelse fra Norlys

Erik Andersen er ny direktør hos tv-distributøren Boxer, som er en del af Norlys-koncernen. Som kommerciel direktør i Boxer har Erik Andersen de sidste fem år kørt et tæt parløb med Ulf Lund, som han nu afløser. Ulf Lund er blevet udpeget til at drive et nyt strategisk projekt i Norlys.

– Jeg har håndplukket Ulf Lund til at stå i spidsen for et projekt, som kan blive definerende for Norlys i fremtiden. Vi kan ikke fortælle så meget om projektet endnu, men vi forventer at kunne løfte sløret for det inden sommerferien. Ulf har gjort det fremragende hos Boxer, men heldigvis står Erik Andersen med sin meget stærke profil klar som den oplagte afløser, siger Niels Duedahl, adm. direktør i Norlys.

Ulf Lund siger:

– Erik Andersen er en gudsbenådet håndværker, og jeg er meget glad for at give Boxer-stafetten videre til ham. Det bliver selvfølgelig vemodigt at sige farvel til Boxer, men jeg synes, at timingen er god, og jeg glæder mig vildt meget til min nye opgave.

Erik Andersen siger:

– Det er med stor ydmyghed, at jeg overtager stafetten fra Ulf. Han er en dygtig strateg, købmand og leder, og under hans ledelse har Boxer sat mange rekorder. På vegne af medarbejderne i Boxer vil jeg gerne sige tak til Ulf for fem forrygende år.

Erik Andersen er 51 år og har næsten 20 års erfaring fra den danske telebranche, herunder 10 år som en del af topledelsen hos YouSee og et par år som adm. direktør for Telmore.

Direktørskiftet i Boxer sker i dag.

For yderligere information:
Ulf Lund, ulflun@norlysdk / 4132 9500

Kontakt:

Presseansvarlig Henrik Højlund Christensen tlf.: +45 4178 0817 email: henchr@norlys.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/boxer-far-ny-direktor?releaseId=13595286

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu