ANNONCE

PRM / Brændeovnsfilter til private hjem er nu en realitet

2. marts 2020 10:42 | Af: Ritzau Info
 

Odense-virksomheden exodraft introducerer nu et højeffektivt brændeovnsfilter eller elektrostatisk partikelfilter. Otte år og 15 millioner kroner er brugt på udviklingen af filteret, der skal sikre fremtiden for brændeovne som en ren og CO2-venlig varme- og energikilde.

Pressemeddelelse fra exodraft a/s

exodraft, en danskejet virksomhed, der i over 60 år har udviklet, produceret og solgt røgsugere til at styre skorstenstræk, har udviklet – og nu frigivet – et meget effektivt elektrostatisk partikelfilter (ESP) til brændeovne i private hjem. exodrafts ESP-filter opsamler farlige partikler i røgen fra afbrænding af træ og fjerner dermed både store, fine og ultrafine partikler, der negativt påvirker både menneskeliv og miljø med mere end 90 procent, hvilket gør det til det mest effektive filter på markedet.

“Den elskede brændeovn er p.t. under pres på grund af dens emission af partikler, der forurener luften og skaber sundhedsmæssige problemer,” fortæller Jørgen Andersen, adm. direktør hos exodraft, og tilføjer:

“Med vores nye brændeovnsfilter kan vi reducere antallet af partikler i røgen fra brændeovne med 95% samt reducere den samlede partikelmasse med 70 til 75%. Vi er så sikre på effektiviteten af og efterspørgslen på vores nye brændeovnsfilter, at vi lige er begyndt at bygge en 8.400 kvadratmeter stor fabrik i Langeskov for at kunne være klar til masseproduktion.”

exodrafts elektrostatiske partikelfilter – eller brændeovnsfilter – er designet til at filtrere farlige og ultrafine partikler ud af røggassen fra brændeovne. De farligste partikler er de ultrafine, som er mindre end 0,1 μm, hvilket er 1.000 gange mindre end et menneskehår. For at filtrere røgen fra brændeovnen installeres det elektrostatiske partikelfilter oven på skorstenen og via en højspændingselektrode oplades partiklerne i røggassen, som derfor kan opfanges i filteret. Effektiviteten af filteret er underbygget i forbindelse med et ErhvervsPhd-projekt og verificeret af DTU kemisk afdeling.

“Analyser viser, at nye brændeovne godt nok udleder færre partikler, når man vejer dem, men til gengæld udleder de mange flere af de ultrafine partikler, som netop er de farligste. Udskiftning af gamle ovne til nye ovne har derfor den modsatte effekt og vil lede til større problemer for befolkningen. Det er et faktum, som beslutningstagerne på Christiansborg ikke er bekendt med,” siger Jørgen Andersen.

“Prisen for filteret er på samme niveau som en god brændeovn og installationsomkostningerne kan trækkes fra i skat under boligjobordningen. Ved at filtrere røgen for de farlige partikler med et brændeovnsfilter behøver brændeovnsejere ikke længere at være bekymrede over de sundhedsmæssige problemer, som røgen ellers kan skabe. De kan i stedet fokusere på det faktum, at fyring med træ er CO2-venligt, genererer varme og energi og samtidig er ensbetydende med hygge for hele familien,” siger Jørgen Andersen.

exodrafts partikelfilter leveres med en integreret røgsuger i toppen, der sikrer et konstant træk i skorstenen, hvilket gør det lettere at tænde op i brændeovnen og samtidigt hjælper med at forhindre røg i stuen.

Ud over den integrerede røgsuger er partikelfilteret selvstyrende og udstyret med en selvrensefunktion, som ryster partiklerne ud af filteret og tilbage i skorstenen og brændeovnen, hvor de enten forbrænder eller kan fjernes ved den årlige skorstensfejning. Selvrensefunktionen minimerer derfor behovet for manuel rengøring af filteret.

Filteret skal bruge strøm, men bruger kun 60W, når det er i drift. Det kan monteres på eksisterende skorstene, både murede -og stålskorstene og kan således anvendes ved ældre huse og ligeledes til nye lavenergihuse, der søger en CO2-venligt opvarmning.

Kontakt:

Jørgen Andersen, Adm. direktør
+45 4016 0429
ja@exodraft.dk

Morten V. Bech, Marketing Manager
+45 2750 8590
mvb@exodraft.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/braendeovnsfilter-til-private-hjem-er-nu-en-realitet?releaseId=13589144

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu