PRM / Brandt Brugs åbner igen

18. juli 2018 10:39 | Af: Ritzau Info
 

Dagli’Brugsen i Sengeløse gen-åbnet

Pressemeddelelse fra Coop Danmark A/S

Lige før midnat den 1. april udbrød der brand i Dagli’Brugsen Sengeløse, og trods en ihærdig indsats fra brandvæsenets side, så nedbrændte butikken nærmest.

Dermed har Sengeløse været uden dagligvarebutik i tre en halv måned.

Men onsdag den 18. juli kl. 7.00 kan uddeler Per Vadstrup og hans team atter byde velkommen i butikken, der er blevet genopført og nu står frisk og moderne med nyt inventar.

“Vi er glade for, at være klar igen i Sengeløse. Det har kun kunnet lade sig gøre i kraft af et meget stærkt samarbejde mellem butikken og Coops afdelinger for ejendomme, konceptudvikling og IT,” siger kædedirektør Torben B. Andersen, Dagli’Brugsen.

Åbningen er blevet fejret med gratis morgenkaffe og masser af gode åbningstilbud.

Samtidig benytter butikken lejligheden til at udvide åbningstiden, så der fremover er åben 7-21 alle ugens dage.

Yderligere information:

Uddeler Per Vadstrup, Dagli’Brugsen Sengeløse: 4399 5005

Kædedirektør Torben B. Andersen, Dagli’Brugsen: 2053 5274

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/brandt-brugs-abner-igen?releaseId=13238412

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu