ANNONCE
Pressemeddelelse fra Erhvervsministeriet
For at reducere smitteudviklingen og inddæmme en særlig mutation af corona-virus fra mink er der iværksat en lokal nedlukning og yderligere restriktioner i syv nordjyske kommuner.
Og de har store konsekvenser for virksomheder, lønmodtagere samt kultur- og idrætsliv.
Derfor er regeringen sammen med et bredt flertal af Folketingets partier Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Konservative, Alternativet og Enhedslisten netop blevet enige om at åbne for de generelle hjælpepakker bredt til det nordjyske erhvervs- og kultur- og idrætsliv i Vesthimmerland, Læsø, Frederikshavn, Hjørring, Brønderslev, Jammerbugt og Thisted.
Dermed får alle virksomheder i de syv kommuner, der er ramt af en væsentlig nedgang i omsætningen på grund af corona, nu adgang til kompensationsordninger på linje med den generelle adgang, der også var gældende under den nedlukningen af samfundet i foråret.
Det drejer sig om kompensationsordningen for faste omkostninger og kompensationsordningen for selvstændige, freelancere, kombinatører og kunstnere.
“Det er en utrolig alvorlig situation for nordjyske virksomheder lige nu. Og der skal selvfølgelig være hjælp af hente. Derfor er jeg glad for, at vi sammen med et bredt flertal af Folketinget allerede i dag er blevet enige om at spænde det store sikkerhedsnet ud under de nordjyske virksomheder, så de ved, at hjælpen er på vej,” siger erhvervsminister Simon Kollerup.
Før dagens aftale var det kun virksomheder ramt af restriktioner vedr. forbud mod at holde åbent, forsamlingsforbud, grænserestriktioner og udenrigsministeriets rejsevejledning, der kunne få del i hjælpepakkerne.
“Ligesom vi gennem krisen har holdt hånden under blandt andet idræts-, forenings- og kulturlivet, så vil der også være hjælp til dem, der nu bliver ramt af de nye restriktioner i Nordjylland. Jeg ved, at det er en meget svær tid, som I går ind i nu. Derfor er jeg glad for, at der er bred enighed blandt Folketingets partier om at forbedre den økonomiske hjælp,” siger kulturminister Joy Mogensen.
Regeringen og Folketingets partier vil forhandle videre om hjælp til nordjyske virksomheder samt kultur- og idrætsliv snarest.
Regeringen drøfter desuden indførslen af en midlertidig og lokal lønkompensationsordning med arbejdsmarkedets parter.
Fakta om hjælp til nordjyske virksomheder:
Kompensation for faste omkostninger:
Kompensation til selvstændige, freelancere, kombinatører og kunstnere:
For yderligere kan journalister kontakte:
Erhvervsministeriets pressetelefon på 91 33 70 07
Kulturministeriets pressetelefon på 22 76 51 16
For yderligere kan virksomheder kontakte:
Erhvervsstyrelsens corona hotline på tlf. 72 20 00 34
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/bredt-politisk-flertal-er-enige-om-hjaelp-til-nordjyske-virksomheder-samt-kultur–og-idraetsliv?releaseId=13603865
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **
ANNONCE