ANNONCE

PRM / CarPeople indgår partnerskab med Accept Auto om finansiering

9. juli 2020 07:00 | Af: Ritzau Info
 

Danmarks hurtigst voksende værkstedskæde, CarPeople, indgår strategisk samarbejde med finansierings- og leasingvirksomheden Accept Auto. Aftalen sikrer kunderne de bedste finansieringsmuligheder.

Pressemeddelelse fra CarPeople

I en værkstedskæde som CarPeople, hvor mange af medlemsvirksomhedernes hovedforretning er bilsalg, er muligheden for at kunne tilbyde kunderne bilfinansiering en stor fordel. Netop derfor har den frivillige kæde indgået en aftale med en finansieringspartner og lancerer nu konceptet CarPeople Finans, Powered by Accept Auto.

– For os er det helt naturligt at starte et samarbejde med Accept Auto, for vi afsøger hele tiden markedet for nye måder at forbedre vores medlemmers forretning og konkurrenceevne. Og et vigtigt skridt dertil er at tilbyde unikke finansieringsmuligheder for bilkøbere, såsom billån helt uden udbetaling – og sågar uden, at kunden stiller sikkerhed, forklarer Finn Thomsen, kædechef i CarPeople.

CarPeoples 44 afdelinger sælger hvert år cirka 10.000 biler, og Finn Thomsen regner med, at mellem 25 og 30 procent af disse handler bliver finansieret gennem CarPeople Finans, Powered by Accept Auto.

En partner med liv og sjæl

Udover finansiering indebærer aftalen også, at Accept Auto tilbyder et attraktivt leasing setup til CarPeople-værkstederne herunder udlejningsbiler, som medlemmerne kan stille til rådighed som lånebiler for deres kunder, mens bilen bliver fikset på værkstedet. Samarbejdet med Accept Auto er et vigtigt element blandt mange i at skabe et unikt setup omkring bilsalg til CarPeoples forretninger.

– Vi har lovet vores medlemmer, at vi altid går forrest med nye forretningstiltag i branchen, og derfor er vi godt tilfredse med, at vi med dette samarbejde styrker CarPeoples profil med hensyn til bilsalg, som er en væsentlig faktor for at skabe vækst og udvikling i CarPeople-forretningerne, fortæller Finn Thomsen og uddyber om begrundelsen for valget af Accept Auto:

– Vi har fundet en partner, der vil lægge liv og sjæl i at få samarbejdet til at fungere. Vi mærker en hel anden ildhu, end vi har oplevet hos andre, og det er meget vigtigt for os, at vi ikke blot er endnu et nummer i rækken af kunder.

Vi gør det ikke for sjov

I den Horsensbaserede virksomhed Accept Auto vækker aftalen med CarPeople også glæde.

– CarPeople er en seriøs samarbejdspartner med et stærkt bagland og en række bilforhandlere og værksteder af høj kvalitet. For os er det vigtigt med den personlige relation, men vi laver ikke sådan en aftale for sjov. Det skal give forretningsmæssigt mening, og aftalen med CarPeople er lukrativ for både os, CarPeople og ikke mindst slutkunderne, fortæller Palle Hjørringgaard, der er direktør i Accept Auto.

Han ser aftalen som et bevis på, at virksomhedens produktpalet er stor og konkurrencedygtig.

Kontakt:

Finn Overgaard Thomsen
Kædechef, CarPeople
(+45) 91 33 40 39
ft@carpeople.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/carpeople-indgar-partnerskab-med-accept-auto-om-finansiering?releaseId=13596319

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu