ANNONCE

PRM / CarPeople styrker bilsalg: Kæden forventer et årligt salg på 10.000 biler

29. april 2020 06:30 | Af: Ritzau Info
 

Værkstedskæden CarPeople hjælper nu alle 40 medlemmer med indkøb og finansiering af biler til videresalg. De nye muligheder har styrket forretning og kundeservice hos CarPeople-værksted i Odder.

Pressemeddelelse fra CarPeople

At gå fra værksted til bilhus betyder flere muligheder for både virksomheden og kunderne. Derfor har den fremadstormende kæde CarPeople indgået aftaler med leasing- og finansieringsselskaber, så den fremover kan hjælpe hvert eneste medlem til enten at etablere eller udvide bilsalget. Kæden fokuserer på nye og lettere brugte biler, som i de fleste tilfælde importeres fra det enorme tyske marked.

– CarPeople skal være en totalløsning, og det indebærer, at vores medlemmer skal kunne imødekomme alle bilbehov, uanset om det er service, reparation eller en ny bil. Derfor opfordrer vi alle medlemmer til at drage nytte af de attraktive samarbejdsaftaler, så de kan komme i gang med salg og leasing. Vi forventer et årligt salg hos kædens medlemmer på cirka 10.000 biler, forklarer Finn Thomsen, der er kædechef i CarPeople.

Investeringen i bilsalgsaftalerne kommer sideløbende med, at CarPeople har øget antallet af medlemsværksteder fra 24 til 40 på blot et år.

Stor hjælp fra kædekontoret

Et af de værksteder, der netop har opgraderet virksomheden med bilsalg, er CarPeoples afdeling i Odder, Hov Marine og Autocenter på Ballevej 18. Efter et par måneders oplæring og etablering med assistance fra kædekontoret er bilsalget nu i gang – til stor glæde for medejer Mads Johansen.

– Det har altid været målet for os at sælge biler sideløbende med værkstedet. Vi har dog vidst, at vi skulle starte op på den rigtige måde. Så da CarPeople fremlagde muligheden, sprang vi til med det samme. Kædekontoret og Finn Thomsen har hjulpet meget med at klæde os på, så vi kan svare på alle kundernes spørgsmål. For tryghed er det vigtigste i et bilkøb, fortæller Mads Johansen, der ejer CarPeople Odder sammen med sin far, Palle Johansen.

Lige nu har bilhuset ti biler stående, men planlægger at nå op på altid at have mellem 15 og 20 nye og letbrugte biler på lager. Familievirksomheden sælger hovedsageligt veludstyrede og velplejede biler fra alle mærker, og de kan købes på hvide og gule plader eller leases både privat og som erhvervsbiler.

Bildrøm går opfyldelse

Mads og Palle Johansen ser bilsalget som et naturligt næste skridt i selskabet og regner med, at det nye ben i forretningen kommer til at støtte op om den eksisterende værkstedsdel. Og så ligger der en dyb og utæmmelig begejstring bag beslutningen, som ejerne er sikre på, baner vejen for succes.

– Det har altid været min store drøm at sælge biler. Jeg er vild med biler, og det er fedt at arbejde med biler på så mange forskellige måder. Det handler om at tilbyde den bedste service for kunderne, og vi vil gå rigtig langt for at levere på deres ønsker, forklarer Mads Johansen.

Kontakt:

Finn Overgaard Thomsen
Kædechef, CarPeople
(+45) 91 33 40 39
ft@carpeople.dk

Mads Johansen
Indehaver, Hov Marine & Autocenter
(+45) 61 30 92 63
mads@hovmarineservice.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/carpeople-styrker-bilsalg-kaeden-forventer-et-arligt-salg-pa-10000-biler?releaseId=13592190

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu