ANNONCE

PRM / CIFF (Copenhagen International Fashion Fair) skifter midlertidigt format i august 2020.

6. juli 2020 12:06 | Af: Ritzau Info
 

Når CIFF slår op dørene fra 9. – 12. august, er det denne gang i en anden form end den kendte: Fokus flyttes fra internationalt til nationalt og “Elevated Order Days by CIFF” introduceres.

Pressemeddelelse fra BC Hospitality Group A/S

Sundhedsmyndighederne gav i slutningen af maj grønt lys for afholdelse af Copenhagen Fashion Week, og således også CIFF som traditionelt har flere tusinde deltagere. Efter et par uger med gode og konstruktive dialoger med branchen, er konklusionen dog at verden, i kølvandet på corona lockdown, ganske enkelt ikke er klar til CIFF, som man kender det.

Malina Lebrecht Hye, Director of Exhibition Development hos BC Hospitality Group siger: “Vores stærke CIFF-brand, og relationer i branchen, er vores primære og langsigtede prioritet, og vi går ikke på kompromis med de forventninger og oplevelser, som vi har bygget op over flere år. Vi vælger derfor at gå anderledes til værks i august 2020 og introducerer “Elevated Order Days by CIFF” 9. – 12. August, som bedst kan beskrives som “en komprimeret messe” i CIFF Showrooms”.

Til trods for at CIFF i august bliver anderledes, er konceptet med fokus på “Sales, Community & Sustainability” uændret. Stemningen er intim og tryg, og det bliver fire intense dage med tilbud om personlig sparring med eksperter inden for bæredygtighed, rådgivning om “buyer approach” og mulighed for at dele betragtninger, udfordringer og løsninger med kolleger fra branchen.

Dan Vejen Andersen, Director of Wholesale hos Masai Clothing Company ApS siger: “Det aller vigtigste er at bygge bro mellem “før” og “efter” og det er selvfølgelig coronakrisen jeg mener. Selvom vi stadig er midt i det, må vi agere. CIFF bakker, med Elevated Order Days, op om branchen og vi skal gøre det samme.

Vi trænger alle til at komme ud igen, få inspiration og være tæt på kunderne, der hvor de er”. Man bliver jo først bevidst om hvor stor betydning det fysiske møde har, når det mangler, og den direkte kundekontakt kan aldrig undervurderes. Med Elevated Order Days viser CIFF viljen til at finde andre løsninger, og tænke i alternative baner i en udfordrende tid – også for os leverandører, og vi glæder os”.

Malina Lebrecht Hyefortsætter: “CIFF er blandt de største og mest etablerede modemesser i Europa, og har ry for at være helt i toppen af dynamiske og innovative salgsplatforme. Det har selvfølgelig meget stor betydning for os at være en del af branchen, vi vægter vores tætte relationer til netværket, af både nationale og internationale brands og indkøbere højt, og vender tilbage i oprindelig form i februar 2021”.

“Det handler om at skabe forbindelse mellem brands og indkøbere, og så længe intet er som det plejer, rykker vi sammen og tænker i nye og kreative løsninger, det er vigtigt for hele branchen” afslutter Malina Lebrecht Hye.

CIFF vender tilbage i original form i februar 2021, som den progressive og nytænkende platform for mode, og med bæredygtighed som det det helt store lokomotiv.

Kontakt:

Malina Lebrecth Hye, Director of Exhibition Development – tlf. 50 60 4 90 – mhy@bellacenter.dk

Pressechef Karen Østerbye – tlf 81 88 48 43 – kars@bchg.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/ciff-copenhagen-international-fashion-fair-skifter-midlertidigt-format-i-august-2020?releaseId=13596567

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu