ANNONCE

PRM / Codan udvider topledelsen og styrker privatforretningen

11. november 2020 08:05 | Af: Ritzau Info
 

Pressemeddelelse fra Codan Forsikring A/S

For yderligere at styrke sin position på det danske forsikringsmarked opretter Codan en ny direktørrolle.

Samtidig justerer forsikringsselskabet organisationen og opretter to nye forretningsben: Privat, der har ansvaret for den direkte relation til privatkunder, og Bankassurance, hvor kunderelationer og salgsaktiviteter med både private og erhverv sker gennem banker.

“I dag annoncerer vi tiltag i Codan, der er afgørende for at forenkle Codan og indfri vores løfte om at skabe Danmarks førende forsikringsløsninger. Tiltagene skal styre os gennem en tid, hvor der er fart på væksten og opstår nye muligheder hver eneste dag, og sikre, at vi altid er konkurrencedygtige,” siger Christian Baltzer, CEO i Codan Danmark.

“Jeg er glad for at byde Kim Rud-Petersen velkommen. Han kommer med unikke og dokumenterede erfaringer, der er de helt rette til at indfri potentialet og komme i mål med de mange forandringer og opgaver, vi står overfor. Jeg ser frem til samarbejdet med Kim, som også indtræder i Codans topledelse,” siger han.


Danmarks bedste bankdistribution
Kim Rud-Petersen tiltræder i løbet af november som direktør for bankassurance med ansvar for Codans kunderelationer og salgsaktiviteter gennem banker.

Det sker som et led i Codans forsikringsalliance med Nykredit, Spar Nord og over 30 lokale pengeinstitutter, og som betyder, at hver fjerde danske bankkunde og virksomheder kan gøre brug af forsikringer og rådgivning fra selskabet.

“Codan er et rigtigt spændende selskab med et kæmpe potentiale, og jeg ser frem til at skabe Danmarks bedste bankdistribution sammen med nogle af branchens skarpeste kolleger,” siger Kim Rud-Petersen.

“Bankdistribution er en vigtig komponent i vækstplanerne for Codan, da forsikring er særligt relevant ved større livsbegivenheder som det at få børn eller køb af hus og bil. Her er det afgørende at få professionel rådgivning om privatøkonomien, og i disse situationer er bankerne tæt på deres kunder. Det er netop derfor, at bankassurance er en god anledning til at møde vores kunder,” siger han.

Codan investerer i forbindelse med alliancen flere end 100 millioner kroner i et større produktudbud og sætter fart på digitaliseringen. Det stiller nye krav til forretningen, så den gode kundeoplevelse og attraktive, markedsledende tilbud fortsat udvikles.

Kim Rud-Petersen har gennem 9 år været koncerndirektør for nordiske aktiviteter i Gjensidige, der hidtil var forsikringspartner med netop Nykredit.

Forsikring har været den røde tråd i den nye Codan-direktørs karriere, der også favner bestyrelsesarbejde, rådgivning af virksomheder og opgaver i advisory boards.

//

Blå Bog: Kim Rud-Petersen

2019 – nu Consulting & Strategic Advisor
2010 – 2019 Executive Vice President, Gjensidige Forsikring ASA, Nordic
2008 – 2010 Senior Vice President, Gjensidige Forsikring A/S
2006 – 2007 Sales director, Kommune Forsikring A/S
2003 – 2006 Senior Vice President, Aon A/S
1999 – 2003 Sales- and Marketing Manager, Aon A/S
1989 – 1999 Sales agent, Codan Forsikring A/S
2019 – nu Bestyrelsesmedlem, Det Sociale Netværk, Headspace
2019 – nu Næstformand og bestyrelsesmedlem, Contea Insurance

EMBA, International University of Monaco
Eksamineret Erhvervsassurandør

50 år og har sammen med sin svenske hustru Helena fem børn.

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/codan-udvider-topledelsen-og-styrker-privatforretningen?releaseId=13604085

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu