PRM / Coop klar med levering af mad til døren om søndagen

29. august 2018 09:18 | Af: Ritzau Info
 

Danskerne foretrækker i stigende omfang at få dagligvarer leveret til døren om søndagen

Pressemeddelelse fra Coop Danmark A/S

Fra 2. september kan forbrugere i de fleste store byer i Danmark få leveret deres dagligvarer direkte til døren hver søndag.

Det er online supermarkedet Coop.dk MAD, der udvider sin service til bl.a. Aarhus, Odense og Aalborg. Hidtil har man kun kunnet få leveret i Hovedstadsområdet om søndagen.

“I dag er mandag vores største dag, hvor flest forbrugere ønsker at få leveret deres varer. Men erfaringen fra København viser, at stadig flere ønsker den bekvemmelighed det er at få varerne i løbet af søndagen, så den kommende uges indkøb er på plads, når ugen begynder,” siger kommerciel direktør Morten Viktor, Coop.dk MAD.

Stadig flere danskere køber nu fast dagligvarer på nettet. Ifølge FDIH e-handelsanalysen, juni 2018, fra Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH), køber 8 procent ugentligt fødevarer på nettet. Det er en stigning på 15 procent i forhold til året før. Og i undersøgelsen svarer 35 procent, at de vil købe mere på nettet i fremtiden.

“I øjeblikket er det især børnefamilier i de største byer, der handler hos os. Forklaringen er bekvemmeligheden; at det er nemt og at de sparer tid. Vi forventer, at det kommer til at brede sig langt mere over de kommende år – i takt med at flere oplever, at de får høj kvalitet på en nem måde til en god pris. Med søndagslevering over det meste af Danmark, tager vi et stort skridt for at gøre det nemmere for flere danskere,” siger Morten Viktor.

Man kan fra i dag, onsdag 29. august, bestille varer til levering på søndag, på

https://mad.coop.dk/kundeservice/levering

Coop.dk MAD åbnede i 2016 med “alt det bedste fra Coop” i form af ca. 8.000 forskellige dagligvarer, herunder også de bedste og mest populære Irma-varer. Siden er der også kommet måltidskasser og intelligente opskrifter til, lige som Coop.dk MAD omfatter en række specialbutikker for f.eks. økologi, vegetarer og Irma Vin, samt et stort “Fast lav pris” program.

Prisen for at få leveret begynder ved 14 kr. Køber man for over 1200 kr. er leveringen altid gratis.


Yderligere information: Kommerciel direktør Morten Viktor, 2040 2854 / movi@mad.coop.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/coop-klar-med-levering-af-mad-til-doren-om-sondagen?releaseId=13427391

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu