ANNONCE

PRM / Coop og Røde Kors i fælles indsats for at hjælpe ældre med indkøb

19. marts 2020 04:00 | Af: Ritzau Info
 

11.000 frivillige har meldt sig til at hjælpe ældre, syge og sårbare med at købe ind, hente medicin og andet. Dansk Røde Kors går nu sammen med Coop for at skabe forbindelse mellem frivillige og dem der har behov for hjælp

Pressemeddelelse fra Coop Danmark A/S

Mange ældre, syge eller særligt sårbare medborgere, har i disse dage brug for hjælp til indkøb af daglige fornødenheder og andre opgaver, fordi Corona-smitten forhindrer dem i at forlade deres hjem.

Derfor har Dansk Røde Kors etableret et hjælpenetværk, hvor over 10.000 danskere i løbet af de seneste dage har meldt sig for frivilligt at hjælpe.

Nu går Dansk Røde Kors og Coop sammen om at formidle kontakten mellem dem, der har brug for hjælpen, og de cirka 11.000, der står klart til at hjælpe med indkøb.

“Danskerne har vist en stor vilje til at hjælpe andre i denne særlige situation. Nu er opgaven at få etableret kontakt mellem dem, og de medborgere, der har behov for hjælp. Derfor er vi glade for, at Coop nu stiller deres kommunikationsapparat til rådighed,” siger generalsekretær Anders Ladekarl, Dansk Røde Kors.

Coop har 1,8 million medlemmer, som man nu vil engagere ad de kanaler, man har til rådighed, ikke mindst Coop Appen, som de fleste anvender.

“Vi står i en ekstraordinær situation, der kalder på fællesskab mere end noget andet. Derfor er vi glade for at kunne hjælpe. Indkøbene må naturligvis finde sted lige, der hvor brugerne ønsker det. Det er ikke et krav, at det specifikt skal være i vores 1100 butikker,” siger adm. direktør Peter Høgsted, Coop.

Har man brug for at få købt ind, hentet en pakke, hentet medicin eller andre praktiske gøremål, så kan man kontakte Røde Kors på 3529 9660 eller på https://www.rodekors.dk/corona/hjælp. Telefonerne er åbne mellem kl. 9-19 mandag til søndag.

Yderligere information:

Generalsekretær Anders Ladekarl, 2260 0260

Adm. direktør Peter Høgsted, 5221 3400

www.rødekors.dk/corona/hjælp

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/coop-og-rode-kors-i-faelles-indsats-for-at-hjaelpe-aeldre-med-indkob?releaseId=13590192

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu