PRM / Coop sætter turbo på levering af dagligvarer

21. juni 2018 12:35 | Af: Ritzau Info
 

Fra i dag kan københavnerne få leveret deres dagligvarer fra Coop samme dag, som de bestiller dem online. Et leveringskoncept, som Coop.dk MAD inden længe planlægger at tilbyde i hele landet.

Pressemeddelelse fra Coop Danmark A/S

Bestil inden kl. 12.00 og få leveret varerne kl. 15 – samme dag. Det er Coop.dk MADs nye tilbud til i første omgang københavnerne.

“Vi skal være hele Danmarks online-supermarked og for at blive det, skal vi konstant udvikle konceptet – herunder også leveringsintervallerne,” siger Morten Viktor, direktør hos Coop.dk MAD.

For at kunne give samme leveringstilbud til resten af landet planlægger Coop-koncernen, der driver Irma, Fakta, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen og Kvickly, fra efteråret at kæde alle 1200 butikker sammen med online-butikken; Coop.dk MAD.

“Vores store konkurrencefordel er, at vi har et fantastisk netværk af fysiske butikker med et udvalg, der spænder fra discount til gourmet. Ved i højere grad at kæde de fysiske butikker sammen med online-butikken kan vi med – næsten – et slag blive landsdækkende med et koncept, hvor leveringen samme dag, også er tænkt ind,” forklarer Morten Viktor.

Bor man fx i en mindre dansk by, vil man på Coop.dk Mad fra efteråret kunne få tilbudt det samme sortiment, der er i den eller de lokale Coop-butikker. Her vil varerne så blive pakket og gjort klar til afhentning i butikken eller levering.

Køb kun det, du skal bruge

Et andet nyt tiltag fra Coop.dk MAD, der skal online-indkøbsoplevelsen både nemmere og mere intelligent, er Intelligente opskrifter.

“Vi ved, at det midt i en travl hverdag kan være svært at få tid til at planlægge ugens måltider og få handlet ind. Med Intelligente Opskrifter bliver de to handlinger optimeret, og vores kunder får en personlig og fleksibel madplan leveret til døren.”

Coops samarbejdspartner på konceptet, Northfork, omdanner opskrifterne til varenumre og forvandler dem til en intelligent madplan, der minimerer madspild og har mulighed for til- og fravalg, som er vigtige for den enkelte kunde – fx økologi, pris og allergier.

Coop.dk MADs kunder kan allerede nu gå ombord i de intelligente opskrifter – og i København kan opskriftens varer fra i dag leveres samme dag.

Yderligere information, kontakt venligst

Morten Viktor

Kommerciel Direktør, Coop.dk MAD

Mobil: +45 20 40 28 54

E-mail: movi@mad.coop.dk


Om Coop.dk MAD

Coop.dk MAD blev etableret i 2016 og er Coops dagligvarebutik på nettet med ca. 7.500 dagligvarer, 40 specialbutikker og et bredt udvalg af populære varer til fast lav pris.

Coop.dk MADs mission er at gøre det nemt, inspirerende og hurtigt at handle dagligvarer online – fra hverdagens basisvarer til delikatesser fra specialbutikker. Med andre ord – hele Coop, som man kender fra de fysiske butikker, blot pakket ind bag forbrugerens favoritskærm og leveret til hoveddøren, hvor end man er fra Gedser til Skagen.

Coop.dk MAD har åbent døgnet rundt og leverer til døren i hele Danmark – undtagen på ikke-brofaste øer.

Læs mere her

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/coop-saetter-turbo-pa-levering-af-dagligvarer?releaseId=13099548

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu