PRM / Coop stopper salg af vatpinde af plastik

25. maj 2018 06:15 | Af: Ritzau Info
 

Pressemeddelelse fra Coop Danmark A/S

Coop stopper salget af vatpinde af plast, og vil fremover udelukkende sælge vatpinde af bæredygtigt FSC-certificeret papir.

Problemet med vatpinde opstår, når de skylles ud i toilettet. I rensningsanlægget forsager vatpindene problemer, da de kan slippe lige igennem anlæggenes riste, og hurtigt forstopper systemet eller ender i maskineriet.

Vatpindene risikerer også at ende i naturen, når de ikke sætter sig fast i rensningsanlægget, men i stedet suser lige igennem. Vatpinde i plast er svære for naturen at nedbryde, og belaster derfor naturen i mange år. Undersøgelser af danske strandområder peger på, at vatpinde udgør en væsentlig del af det affald, der findes på de danske strande.

“Vi kommer til at have en langt mere kritisk brug af plastic i de varer, vi sælger. Og vi kommer til at træffe langt mere miljørigtige valg af materialer, når vi sætter produkter på markedet. Selvom plastik i nogle sammenhænge kan have mange miljømæssige fordele, som mange forbruger ikke nødvendigvis er opmærksomme på, så er der også tilfælde som dette, hvor papir klart er den bedste løsning for miljøet,” siger Coops CSR-direktør Signe Frese

Danmarks Naturfredningsforening er glade for Coops beslutning.

“Det er et super godt initiativ af Coop. Vi ved, at vatpinde smides i toilettet, så det giver god mening at lave vatpinde af et andet materiale. Vi er nemlig nødt til at sætte ind alle de steder, vi kan, for at komme problemet med plast i naturen til livs,” siger Sine Beuse Fauerby, miljøpolitisk senior rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening

Coop forventer at lancere en ambitiøs og bannerførerende strategi for omlægning af emballage- og plastforbrug i løbet af kort tid for alle Coops egne varer.

Yderligere information: CSR-direktør Signe Frese, 3091 9246

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/coop-stopper-salg-af-vatpinde-af-plastik?releaseId=12895053

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu