ANNONCE

PRM / Danmark fejrer naturen i uge 37

31. august 2020 14:25 | Af: Ritzau Info
 

I uge 37 løber Danmarks største naturbegivenhed af stablen, når børn og voksne fra hele landet rykker ud i naturen. Søndag d. 13. september er det Naturens Dag, og det markeres med mere end 200 arrangementer i hele landet. Læs her, hvordan Naturens Dag kan dækkes.

Pressemeddelelse fra Danmarks Naturfredningsforening

Naturens Dag er Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådets årlige mærkedag for naturoplevelser og markeres landet over med aktiviteter og arrangementer i det fri. Formålet er at få børn og børnefamilier ud i naturen og give dem inspiration til, hvad man kan lave under åben himmel.

Selvom det hedder Naturens Dag, så varer det faktisk en hel uge. I løbet af skoleugen d. 7. – 11. september tager skoler og dagtilbud nemlig forskud på naturbegejstringen og sender godt 170.000 børn ud i naturen.

Naturens Dag kulminerer søndag d. 13. september med mere end 200 offentlige naturarrangementer i hele landet under temaet ‘Vild i naturen’.

Sådan kan I dække Naturens Dag

7. september: Officiel åbning
I år bliver Naturens Dag skudt i gang på Jægerspris Skydeterræn mandag d. 7. september kl. 10 (Adresse: Nygaardsvej 1, 3630 Jægerspris).

Ved åbningen deltager både forsvarsminister Trine Bramsen, elever fra Slotsparkens Friskole, præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding, og formand for Friluftsrådet, Niels-Christian Levin Hansen.

Presseakkreditering via freya@dn.dk

7. – 11. september: Skoler og dagtilbud
I løbet af ugen tager godt 170.000 børn fra skoler og dagtilbud ud i naturen.

Hvis I vil besøge en skole eller en daginstitution, der holder Naturens Dag, kan I kontakte projektleder Charlotte Juul på tlf: 51460102 eller mail cju@dn.dk. Så hjælper vi med at finde en passende case, der ligger tæt på jer.

13. september: Naturens Dag-arrangementer i hele landet
Søndag d. 13. september er der offentlige arrangementer i hele landet. Det er private danskere, foreninger, klubber og virksomheder, der inviterer på sjove aktiviteter i naturen.

Arrangementerne kan findes på www.naturensdag.dk/find-et-arrangement

I kan enten kontakte arrangøren direkte eller kontakte projektleder Charlotte Juul på mail:cju@dn.dk eller tlf: 51 46 01 02.

Fakta om Naturens Dag

  • Naturens Dag er Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådets mærkedag for naturoplevelser.
  • Formålet er at åbne naturen for børn og voksne og inspirere til at bruge naturen endnu mere året rundt.
  • Naturens Dag er støttet af Nordea-fonden.
  • Naturens Dag har eksisteret siden 2004.
  • I 2019 deltog godt 180.000 børn på Naturens Dag i løbet af hverdagene, mens ca. 70.000 danskere mødte op på Naturens Dag om søndagen.
  • Årets tema er ‘Vild i naturen’.

Kontakt:

Charlotte Juul
Projektleder, Danmarks Naturfredningsforening
Mail: cju@dn.dk
Tlf: 51 46 01 02

Maria Bach Sørensen
Kommunikationskonsulent, Friluftsrådet
Mail: mbs@friluftsraadet.dk
Tlf: 24 60 20 23

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/danmark-fejrer-naturen-i-uge-37?releaseId=13598962

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu