PRM / Danmark valgt til FN’s Menneskerettighedsråd

12. oktober 2018 18:03 | Af: Ritzau Info
 

Danmark blev i dag i New York med [antal stemmer] valgt til FN’s Menneskerettighedsråd for første gang.

Pressemeddelelse fra Udenrigsministeriet

Danmark blev i dag i New York med 167 valgt til FN’s Menneskerettighedsråd for første gang.

Udenrigsminister Anders Samuelsen siger: “Jeg er glad og stolt over indvalget. Medlemskabet giver os en vigtig platform til at fremme de værdier, Danmark er bygget på. Vi vil forsvare frihedsrettighederne og den liberale verdensorden. Og vi vil arbejde for et troværdigt Råd, der behandler de alvorligste menneskerettighedskrænkelser, uanset hvor de sker.”

Udenrigsministeren tilføjer: “Rådet har et stort potentiale og kan handle i sager, hvor Sikkerhedsrådet er blokeret. Det har vi set i Myanmar og i Syrien. Det potentiale vil vi som medlemmer udnytte bedst muligt. Vi ønsker at reformere Rådet, så det bruger sit mandat mere effektivt og handlekraftigt. Det betyder blandt andet at Rådets medlemmer skal leve op til de højeste menneskerettighedsstandarder og at Israel behandles på lige fod med alle andre.”

Baggrund:

Menneskerettighedsrådet, som har sit hovedsæde i Genève, blev oprettet i marts 2006 som afløser for den tidligere Menneskerettighedskommission. Rådet består af 47 medlemsstater, som vælges for tre år ad gangen.

Det er første gang, at Danmark bliver medlem af Rådet. Danmarks medlemskab træder i kraft 1. januar 2019. Danmark deltager for første gang som medlem, når Menneskerettighedsrådet samles i marts 2019.

Kontakt:

Presserådgiver Anne Møller Ege tlf.: +4541532526 email: annemo@um.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/danmark-valgt-til-fns-menneskerettighedsrad?releaseId=13562354

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu