ANNONCE

PRM / Dansk bank scorer højest på bæredygtighed i Norden

17. november 2020 18:01 | Af: Ritzau Info
 

Umiddelbart er de vidt forskellige, men nu har friluftsbrandet Patagonia, madrasproducenten Auping, stjernekokken Jamie Oliver, kosmetikmærket The Body Shop, møbelproducenten Skagerak og pengeinstituttet Merkur Andelskasse alligevel noget til fælles. De er alle med i en international og eksklusiv kreds af virksomheder og brands, der med et eftertragtet certifikat kan bevise, at de er blandt de mest ambitiøse i arbejdet med bæredygtighed.

Pressemeddelelse fra Merkur Andelskasse

Klausuleret til d. 17. november kl. 18

Som det første pengeinstitut herhjemme, har Merkur Andelskasse netop opnået den eftertragtede B Corp certificering for bæredygtighed, der placerer pengeinstituttet i selskab med nogle af de mest bæredygtige virksomheder i verden. Administrerende direktør i Merkur Andelskasse Charlotte Skovgaard siger:

“Det er virkelig en stor dag for os her i Merkur. Certificeringen betyder, at vi nu har bevis på, at vi er blandt de mest bæredygtige i verden. Det gælder både i forhold til de produkter vi tilbyder vores kunder, i vores investeringer, arbejdsmiljø, gennemsigtighed, ledelsen af selskabet, vores leverandører – det hele, simpelthen. Du kan sige, at vi nu har papir på, at alt, lige fra vores opvaskemiddel til vores kunder, leverandører og forretningsmodel er bæredygtige. Det er vi simpelthen så stolte af!”

En B Corp certificering dokumenterer, at en virksomhed er bæredygtig i hele sit virke, og at det ikke kun gælder for enkelte produkter eller tjenester. Derfor har processen med at opnå det eftertragtede stempel da også været både langvarig og grundig, for samtlige dele af Merkur er blevet endevendt. Så selvom bæredygtighed i forvejen er hele grundlaget for Merkurs forretning, så har certificeringsprocessen alligevel fået sat fokus på nogle områder, der kan forbedres.

“Processen med at få alle hjørner af Merkur endevendt har været en øjenåbner for, hvor omfattende og svært det faktisk er at være bæredygtig hele vejen igennem. Vi synes, vi gjorde os umage i forvejen, men det stærke ved B-Corp er, at vi er blevet inspireret til at gå endnu længere, og til i endnu højere grad at måle på det, vi gør. På den måde forpligter vi os også til hele tiden at være foran,” forklarer Charlotte Skovgaard.

For at opnå en B Corp certificering bliver virksomheder målt 360 grader rundt. Det vil sige, at alt vurderes – lige fra f.eks. miljøpåvirkning, ledelse, arbejdsmiljø, leverandører og til i hvilken grad selve forretningen bruges til at skabe positiv værdi for samfundet. Det kræver 80 point for at blive certificeret. Merkur Andelskasse er med 115,4 point den højst ratede B Corp virksomhed i Norden.

I B Corp Danmark er direktør Nille Skalts glad for kunne at byde Merkur velkommen som det eneste pengeinstitut i Norden med en B Corp certificering:

“Det er både flot og vigtigt, at Merkur, ved at blive certificeret, går forrest og er med til at gentænke, hvordan banker handler og investerer. Vi har længe drømt om at få certificeret en bank, fordi det er helt afgørende at have bankerne med i den grønne omstilling, for det er dem, der skal finansiere og investere i fremskridtet.”

Det er Charlotte Skovgaard enig i, derfor håber hun også, at troværdige certificeringer som B Corp vil gøre det tydeligere for forbrugere, samarbejdspartnere og investorer, hvordan bæredygtighed kan måles.

“Det er helt indiskutabelt, at udvikling flytter sig derhen, hvor pengene er. Derfor har vi i finansverdenen et særligt ansvar, og tydelige mærkningsordninger vil gøre det meget enklere for alle at navigere i, hvor man kan være med til at gøre en positiv forskel”.

Adm. direktør i Merkur Charlotte Skovgaard og ansvarlig for B Corp certificering, Silja Nyboe Andersen er tilgængelige for interview.

Pressekontakt: Mette Offenberg, mette@offenberg.net, +45 2860 1706

Kontakt:

Mette Offenberg
mette@offenberg.net
+4528601706

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/dansk-bank-scorer-hojest-pa-baeredygtighed-i-norden?releaseId=13604306

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu