ANNONCE

PRM / Dansk beskæftigelsesindsats blandt Europas bedste

6. maj 2020 05:30 | Af: Ritzau Info
 

Det danske beskæftigelsesprojektet, KLAPjob, fik en topplacering, da den prestigefyldte europæiske pris “Employment for All Award 2020” blev uddelt.

Pressemeddelelse fra Landsforeningen LEV

KLAPjob – der er organisationen Lev’s beskæftigelsesindsats – fik en fornem placering i top tre til uddelingen af den prestigefulde europæiske pris ‘Employment for All Award 2020’. I prisuddelingen kåres de mest nyskabende og succesfulde projekter, som støtter mennesker med handicap i at blive en del af det ordinære arbejdsmarked. KLAPjob var i hård konkurrence med andre gode projekter om ‘Employment for All Award 2020’. I alt var der indstillet 49 projekter fra 20 lande.

Levs formand, Anni Sørensen, glæder sig over, at KLAPjob nu kan betegne sig selv som et af de bedste beskæftigelsesprojekter i Europa:

– Jeg er meget stolt over, at KLAPjob får international anerkendelse som et succesfuldt projekt med gode resultater. Det giver Lev en unik mulighed for at dele metoder og viden fra KLAPjob til inspiration for andre lande – og ikke mindst kan vi selv lade os inspirere af andre beskæftigelsesprojekter, fortæller hun.

Udgivet internationalt som ‘best practice’
Som en del af KLAPjobs topplacering i feltet, bliver en præsentation af KLAPjob og projektets metoder udgivet som en del af en booklet, der internationalt skal inspirere til ‘best practice’, når det kommer til at få mennesker med handicap i almindeligt arbejde.

I 2009 startede KLAPjob som en indsats i Lev og har siden skabt mere end 3600 skånejob og fleksjob til mennesker med udviklingshandicap og andre kognitive udfordringer. KLAPjob har aftaler med kommuner, virksomheder og organisationer i hele landet. Lokale jobkonsulenter sørger for en håndholdt indsats gennem hver ansættelse.

Store perspektiver for KLAPjob
Anni Sørensen opfatter denne topplacering af KLAPjob som et stort skulderklap til Levs beskæftigelsesindsats, der har masser af perspektiver og muligheder for at vokse sig endnu større.

– Sidste år kunne KLAPjob fejre sit 10 års jubilæum. I år kan vi så fejre, at indsatsen er blandt europas mest succesfulde og nyskabende beskæftigelsesindsatser for mennesker med kognitive handicap. I det hele taget er KLAPjob én stor succeshistorie om livskvalitet og inklusion for mennensker med kognitive handicap. Og jeg mener, at KLAPjob har virkelig meget potentiale og mange fremtidsperspektiver, fortæller Anni Sørensen.

Kontakt:

Formand for Landsforeningen LEV Anni Sørensen tlf.: 2628 3083 email: as@lev.dk

Kommunikationsmedarbejder Clavs Sylvest tlf.: 30178860 email: cs@lev.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/dansk-beskaeftigelsesindsats-blandt-europas-bedste?releaseId=13592858

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu