ANNONCE

PRM / Dansk Byggeri Nordsjælland samt Sjælland & Lolland-Falster får ny regionskonsulent

6. april 2020 07:00 | Af: Ritzau Info
 

Anders Hjorth Jensen er ny regionskonsulent for Dansk Byggeri Nordsjælland samt Sjælland & Lolland-Falster. Han ser frem til samarbejdet med kommuner, erhvervsforum og andre lokale aktører. Der venter os mange udfordringer, som vi skal løse i fællesskab, lyder det fra den nye regionskonsulent.

Pressemeddelelse fra Dansk Byggeri

– Jeg ser frem til at møde både de lokale virksomheder og de mange aktører i kommunerne, på erhvervsskolerne, i folkeskolerne, erhvervsrådene og mange andre, der hver dag gør en stor indsats i forhold til blandt andet at gøre deres kommune til et godt sted at drive virksomhed, siger den nye regionskonsulent for Dansk Byggeri Nordsjælland samt Sjælland & Lolland-Falster Anders Hjorth Jensen og tilføjer:

– Vi har en vigtig opgave i forhold til både at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse og få flere kvinder til at vælge en fremtid i branchen. Både folkeskoler og erhvervsskoler gør allerede en stor indsats her, og jeg glæder mig til at samarbejde med dem.

Der er cirka 1.050 medlemsvirksomheder i Dansk Byggeri Sjælland & Lolland-Falster og 530 medlemsvirksomheder i Dansk Byggeri Nordsjælland.

– Lige nu og her har coronakrisen ramt store som små virksomheder overalt i samfundet, og desværre kommer den situation nok til at præge vores samarbejde et godt stykke ud i fremtiden. Kommunerne har heldigvis vist, at de gerne vil hjælpe virksomhederne med at holde fast i de ansatte ved at fremrykke betalinger og byggeprojekter. Det vil uden tvivl gøre en stor forskel på den lange bane, siger Anders Hjorth Jensen, Dansk Byggeri.

Anders Hjorth Jensen har i en årrække været branchechef for Gulvbranchen i Dansk Byggeri, så han kender både bygge- og anlægsbranchen og flere af de lokale virksomheder.

Kontakt:

Regionskonsulent for Dansk Byggeri Nordsjælland samt Sjælland & Lolland-Falster Anders Hjorth Jensen, telefon 27 13 49 89
Pressekonsulent i Dansk Byggeri Anette Sørensen, telefon 30 36 02 65

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/dansk-byggeri-nordsjaelland-samt-sjaelland-lolland-falster-far-ny-regionskonsulent?releaseId=13591335

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu