PRM / Dansk Byggeri ser frem til et mere effektivt Arbejdstilsyn

27. september 2018 12:57 | Af: Ritzau Info
 

Dansk Byggeri ser frem til, at Arbejdstilsynet bliver mere effektivt – og bakker op om de anbefalinger til fremtidens indsats på arbejdsmiljøområdet, som regeringens ekspertudvalg er kommet med.

Pressemeddelelse fra Dansk Byggeri

Udspillet, der består af 18 anbefalinger, er udarbejdet af et ekspertudvalg, som regeringen har nedsat med repræsentanter fra blandt andet arbejdsmarkedets parter, KL og virksomhedsrepræsentanter. DA og LO har samlet tiltrådt anbefalingerne. Og Dansk Byggeri vil arbejde målrettet for, at de nu bliver omsat til virkelighed til gavn for medlemsvirksomhederne i bygge- og anlægsbranchen.

– Når anbefalingerne skal udmøntes, vil Dansk Byggeri lægge vægt på, at Arbejdstilsynet bliver så effektivt som muligt. Og at tilsynets indsats fremover bliver baseret på fakta om arbejdsmiljø som for eksempel ulykkesstatistik, nedslidning og erhvervssygdomme. Vi vil også arbejde for, at der ikke kommer flere nye regler og love på arbejdsmiljøområdet, og at vi får fjernet flere administrative byrder, siger direktør Peter Stenholm, Dansk Byggeri.

Dansk Byggeri hilser velkommen, at det fortsat bliver muligt for parterne at skrive vejledninger og indgå aftaler om, hvordan arbejdsmiljøloven overholdes.

– Det kan være nødvendigt særligt i byggeriet, hvor teknikken og udviklingen ikke altid er den samme som på kontorer og på andre faste arbejdspladser, siger direktør Peter Stenholm, Dansk Byggeri.

Kontakt:

Arbejdsmiljøchef Mette Møller Nielsen, mmn@danskbyggeri.dk, telefon 22 45 47 72
Pressechef Helen Jensen, hje@danskbyggeri.dk, telefon 21 24 47 02

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/dansk-byggeri-ser-frem-til-et-mere-effektivt-arbejdstilsyn?releaseId=13561309

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu