ANNONCE

PRM / Dansk desinfektions-robot kåret som Danmarks mest bæredygtige løsning til sundhedsområdet

23. oktober 2020 06:12 | Af: Ritzau Info
 

Der var statuette og anerkendelse til vinderen Blue Ocean Robotics og datterselskabet UVD Robots, da gruppens CEO, Claus Risager, modtog prisen for Danmarks mest bæredygtige sundhedsløsning ved SDG Tech Awards i København, torsdag den 22. oktober.

Pressemeddelelse fra Blue Ocean Robotics

“Vi er stolte af at kunne bidrage til både større tryghed og en mere bæredygtig udvikling i verden ved hjælp af vores desinfektionsrobotter, som er udviklet ved at kombinere de nyeste teknologier inden for autonome mobile robotter og sensorer med den seneste forskning inden for infektions- og mikrobiologi. Vi ser denne kåring som en flot anerkendelse af vores vision om at skabe robots for humans,” siger Claus Risager, CEO i Blue Ocean Robotics.

Selskabet vandt prisen sammen med sit datterselskab, UVD Robots. Blue Ocean Robotics har i sine øvrige datterselskaber udviklet en række løsninger, der også adresserer nogle af verdens store udfordringer, heriblandt telepresencerobotter fra GoBe Robots og patientløfterobotter fra PTR Robots.

Det er organisationen Sustainary, der står bag kåringen af Danmarks mest bæredygtige løsninger. Ved en ceremoni torsdag blev vinderen afsløret. Formålet med kåringen er at skabe større kendskab til Danmarks mest bæredygtige løsninger, så de kan vinde endnu større udbredelse globalt. Organisationen har gennemgået 200 nomineringer af danske teknologier, der fremmer en bæredygtige udvikling og FNs verdensmål. Dette sker som et led i EU-kommissionens Green Impact Week, der finder sted i denne uge.

“Vi er glade for at have Blue Ocean Robotics og UVD Robots som vindere i sundhedskategorien. Deres autonome desinfektionsrobot er yderst relevant i disse tider med Covid-19, og deres høje scores fra vores forskellige panel af internationale dommere var en klar sejr,” siger Sophia Christou, projektleder i organisationen Sustainary.

Blue Ocean Robotics’ og UVD Robots’ løsning er verdens mest avancerede desinfektionsrobot, der autonomt kan køre rundt og sikre rene omgivelser på hospitaler, i lufthavne, hoteller, butikscentre, fødevarevirksomheder, rengøringsbranchen, krydstogtskibe, farmaceutiske virksomheder, kontorkomplekser og mange andre steder til at sikre smittefrie miljøer. Den danske løsning er udbredt til mere end 60 lande og er udviklet i samarbejde med forskere og specialister på Odense Universitetshospital gennem de seneste 6 år. UVD Robots bidrager dermed til større tryghed og sikkerhed for mennesker. Under Covid-19 pandemien har løsningen med en selvkørende robot udstyret med UV-lys som våben mod bakterier og virus i høj grad vist sit værd.

Om Blue Ocean Robotics: Prisbelønnet Robot Venture Factory

Blue Ocean Robotics udvikler, producerer og sælger professionelle servicerobotter primært inden for sundhed, hospitality, byggeri og landbrug. Porteføljen af robotter inkluderer bl.a. GoBe Robots, en mobil telepresence robot til kommunikation, social inklusion og CO2 klimaforbedringer; UVD Robots, en mobil robot til desinfektion af patientstuer;PTR Robots, en mobil robot til forflytning- og genoptræning af patienter, mfl. Virksomheden udvikler robotterne fra problem, ide og design over udvikling, kommercialisering og frem til scale-up, og hvert robot brand etableres i eget datter-/ventureselskab. Dermed er Blue Ocean Robotics den første i verden af sin slags – en “Robot Venture Factory”.

Kontakt:

Merima Cikotic, Head of PR & Marketing, Blue Ocean Robotics
+45 71995606
mc@blue-ocean-robotics.com

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/dansk-desinfektions-robot-karet-som-danmarks-mest-baeredygtige-losning-til-sundhedsomradet?releaseId=13602947

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu