ANNONCE

PRM / Dansk Metal roser finanslovsudspil med fokus på genopretning

31. august 2020 12:11 | Af: Ritzau Info
 

Regeringens finanslovsudspil er den rigtige medicin på det rette tidspunkt mener Dansk Metal

Pressemeddelelse fra Dansk Metal

Dansk Metal roser regeringens finanslovsudspil, som i en svær tid balancerer økonomisk ansvarlighed og stimuli:

“Det her er den rigtige økonomiske medicin til den svære økonomiske situation, vi er i. Det er klogt at gå lige til budgetgrænsen og føre en ekspansiv finanspolitik, for vi har brug for at blive ved med at holde hånden under virksomhederne og økonomien,” siger cheføkonom i Dansk Metal, Thomas Søby.

Regeringen har i finanslovsudspillet særligt fokus på eksportvirksomhederne, og det glæder Thomas Søby:

“Eksportvirksomhederne er ekstremt hårdt ramt, da vores vigtige eksportmarkeder er endnu hårdere ramt end Danmark. Vi så fra finanskrisen, at hvis vi først mister de her arbejdspladser, så har vi svært ved at få dem tilbage. Derfor er det kun positivt, at regeringen særligt har et fokus her blandt andet ved krigskassen.”

Dansk Metal havde frygtet, at finansloven ville indeholde store besparelser på forskning, da man typisk afsætter et beløb svarende til 1 procent af BNP. På grund af det store fald i BNP, ville det potentielt have medført store besparelser i forskning til ny teknologi og grønne løsninger:

“Vi havde frygtet, at der ville have været store besparelser på forskningen, men heldigvis ser det ud til, at det ikke kommer til at ske. Vi skal hele tiden have øje på morgendagens grønne arbejdspladser, og det kræver forskning og ny teknologi.”

Dansk Metal er desuden glade for fokus på kvalificeret arbejdskraft og manglen på lære- og elevpladser:

“Det er positivt, at regeringen har fokus på lærepladser og kvalificeret arbejdskraft. Det er fuldstændig afgørende for fremtiden, at vi får uddannet nok faglærte, så virksomhederne også i fremtiden kan få den arbejdskraft de har brug for – ikke mindst i lyset af den grønne omstilling. Derfor ser vi frem til de vigtige forhandlinger senere på året,” slutter Thomas Søby, Dansk Metal.

Kontakt:

Pressechef Mads Rattenborg Hersbøll tlf.: 21558828 email: mahe@danskmetal.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/dansk-metal-roser-finanslovsudspil-med-fokus-pa-genopretning?releaseId=13598944

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu