ANNONCE

PRM / Dansk Metal: Vismandsrapport understreger hjælpepakkers nødvendighed

20. oktober 2020 12:00 | Af: Ritzau Info
 

Vismændene viser i deres rapport, at det særligt er eksporterhvervene, der halter i genopretningen af Dansk økonomi. Dansk Metal mener, at politikerne skal sidde klar ved hjælpepakke-knappen.

Pressemeddelelse fra Dansk Metal

Vismændene har netop udgivet deres rapport for “Dansk Økonomi, efterår 2020”. Dansk Metals formand, Claus Jensen, mener rapporten endegyldigt slår fast, at hjælpepakkerne i forbindelse med corona var nødvendige:

“Vismændene viser jo med al tydelighed, at de mange hjælpepakker og trepartsaftaler har været bydende nødvendige for at holde hånden under beskæftigelsen. Hvis vi skulle se en ny sundhedsmæssig, og dermed en økonomisk, forværring, så skal vi alle være klar til at rykke hurtigt. Det kunne for eksempel være at udbetale resten af feriepengene eller hjælp til de mest udsatte erhverv.”

Rapporten viser, at særligt de eksporterende erhverv er ramte. Belært af finanskrisen mener Dansk Metal, at regeringen og folketinget skal være klar til nye hjælpepakker og initiativer til de eksporterende erhverv:

“Vismændene viser, at særligt eksporterhververene er hårdt ramt. Under finanskrisen tabte vi 80.000 arbejdspladser i industrien hos de samme virksomheder, og her 12 år efter kæmper vi stadig for at få arbejdspladserne tilbage. Belært af finanskrisen, så skal vi gøre hvad som helst for at beholde de arbejdspladser i Danmark,” siger Claus Jensen.

Vismændene har i deres rapport også fokus på klimaet, og hvilke initiativer der er nødvendige for at nå 70 procents-målsætningen:

“I Dansk Metal ser vi også afgifter som et nødvendigt redskab for at nå 70 procents-målsætningen. Vi er dog bekymrede for, at en for hurtig indfasning vil resultere i kraftig forringelse af vores konkurrenceevne. Derfor er forskning og ny teknologi ikke bare vigtig, men altafgørende. Og så skal energiinfrastrukturen udbygges, så overgangen til elbiler reelt også bliver en praktisk mulighed,” slutter Dansk Metals formand, Claus Jensen.

Kontakt:

Pressechef Mads Rattenborg Hersbøll tlf.: 21558828 email: mahe@danskmetal.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/dansk-metal-vismandsrapport-understreger-hjaelpepakkers-nodvendighed?releaseId=13602601

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu