ANNONCE

PRM / Dansk roman på vej ud i verden

14. september 2020 12:29 | Af: Ritzau Info
 

Skandinaviens største og mest succesfulde litterære agentur, Salomonsson Agency i Stockholm, har antaget danske Annette Bjergfeldts romandebut “Højsangen fra Palermovej”. Agenturet skal nu sælge rettighederne til udgivelse i hele verden.

Pressemeddelelse fra Modtryk

Annette Bjergfeldt er forfatter, musiker, sangerinde og sangskriver. Hun har modtaget P4 Prisen og Sangskrivernes hæderspris og været nomineret til to Grammys og tretten Music Awards. Hun har skrevet sange til bl.a. den skotske singer-songwriter Eddi Reader fra Fairground Attraction, danske Vokaline og færøske Teitur. I maj debuterede hun som romanforfatter med den frodige og vildtvoksende roman “Højsangen fra Palermovej”, som allerede inden udgivelsen blev antaget af Salomonsson Agency.

“Højsangen fra Palermovej” er ikke som sådan en selvbiografisk roman, siger Annette Bjergfeldt. Men alle historierne i romanen er hentet i virkeligheden; enten fra hendes eget liv eller fra folk hun kender. Det er en kærlig og humoristisk fortælling om oversavede damer og overraskende talenter. Om længslen efter at elske og blive elsket som den, man er. Om jagten på århundredets kærlighed. Og om hvad man gør, når det man drømmer om, er en elefant, men man bliver tildelt en snavset flodhest i stedet. Giver man op, eller får man det bedste ud af situationen?

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/dansk-roman-pa-vej-ud-i-verden?releaseId=13599868

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu