ANNONCE

PRM / Danske BILA skal levere kæmpe robot-anlæg til SalMars nye InnovaNor fabrik i Norge

19. marts 2020 11:40 | Af: Ritzau Info
 

Danmark er lukket for corona, men åben for business. Hos Danmarks største automationshus BILA arbejder medarbejderne på højtryk; Nu har selskabets netop landet en kæmpeordre til den norske lakseindustri. BILA skal automatisere sortering, pakning og palletering for en af verdens allerstørste lakseproducenter med en årlig produktionsvolumen på mere end 150.000 tons laks.

Pressemeddelelse fra Grouleff Communications

SalMar vil bygge en ny fabrik, InnovaNor, i Lenvik Kommune i Norge, som skal sætte nye standarder for innovative og effektive løsninger i lakseindustrien. Danske BILA bidrager med et innovativt sorterings- og pakkeanlæg, der skal håndtere tusindvis tons af laks.

SalMars nye fabrik forventes at blive en af verdens mest effektive laksefabrikker, hvor kombinationen af maksimal automation og innovation er ingredienserne til succes. BILA er samarbejdspartner i projektet og skal levere en innovativ fuldautomatiseret palleteringsløsning, der omfatter håndteringen og pakningen af laksekasser. Den banebrydende løsning blev første gang implementeret af BILA hos en kunde i 2019, også i laksebranchen, og det er nu igen bevist, at konceptet giver kunderne store muligheder. Fabrikken forventes at stå klar til drift i midten af 2021.

Vi er stolte af, at SalMar valgte os som samarbejdspartner til den nye, ambitiøse InnovaNor fabrik. SalMar er frontløber i branchen, når det omhandler produktivitet og effektivitet – de løfter det hele op på et nyt niveau, og sætter standarden for fremtiden i laksebranchen, siger Jesper Højmark Pedersen, Market Unit Manager

SalMar foretrak BILA

Mange leverandører viste interesse for at levere palleteringsløsningen til InnovaNor. I samspilsfasen op mod udvælgelsen af leverandører udviste BILA et stærkt engagement både med hensyn til driftserfaring og konkrete forbedringstiltag til vores anlæg på Frøya, InnovaMar. Samtidig bidrog BILA meget konstruktivt til at få udarbejdet en robust, fleksibel og ikke mindst dynamisk løsning, der til enhver tid kan imødekomme SalMars krav til palleteringsanlægget, konstaterer Ole Meland, Teknisk Chef, SalMar AS.

BILA har automatiseret i 32 år

BILA A/S blev grundlagt i 1988 og hjælper industrien med produktionsoptimering gennem automatiseringsløsninger, typisk ved hjælp af logistikløsninger, industrirobotter og cobots. Løsningerne dækker over alt fra simpel automatisering til optimering af hele produktionslinjer. Alle kompetencer er samlet hos BILA A/S og omfatter rådgivning, konstruktion, udvikling, implementering og efterfølgende servicering af robotanlæg. Virksomheden har eget værksted, hvor de udvikler og konstruerer specialværktøj til robotanlæggene. BILA er en højteknologisk virksomhed, der beskæftiger mere end 350 engagerede medarbejdere fordelt på flere forskellige adresser i Danmark samt lokale kontorer i Sverige, Norge, Tyskland, USA og England. BILA har gennem årene leveret mere end 2000 automationsløsninger til industrien i Europa og USA.

Kontakt:

Market Unit Manager Jesper Højmark Pedersen tlf.: +45 24493836 email: jhp@bila.dk

CEO Malene Grouleff tlf.: 28915809 email: malene@grouleff.it

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/danske-bila-skal-levere-kaempe-robot-anlaeg-til-salmars-nye-innovanor-fabrik-i-norge?releaseId=13590228

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu