PRM / Danske BioPhero ApS gennemfører seed-investering på 22 mio. kr.

17. september 2018 09:05 | Af: Ritzau Info
 

Det danske biotekselskab BioPhero ApS har fået en seed-investering på 22 millioner kroner fra et internationalt syndikat bestående af Novo Seeds, Syngenta Ventures og Syddansk Innovation. Selsklabet har samtidig udpeger ny bestyrelsesformand.

Pressemeddelelse fra Novo Holdings

BioPhero ApS har i dag meddelt at selskabet har fået en seed-investering på 22 millioner kroner fra et internationalt syndikat bestående af Novo Seeds, Syngenta Ventures og Syddansk Innovation.

BioPhero er en innovationsvirksomhed inden for produktion af feromoner, der anvendes som et bæredygtigt og miljøvenligt aktivstof til at bekæmpe skadedyr inden for landbruget. Feromoner produceres naturligt af insekter, der bruger dem som signalstoffer til at påvirke adfærden af andre insekter. BioPhero producerer en særlig klasse af feromoner, som insekterne anvender til at tiltrække hinanden i forbindelse med parring. Når den rette mængde af feromon udlægges i marken, er insekterne ikke længere i stand til at finde hinanden. Forstyrrelsen af deres parringscyklus fører til en væsentlig reduktion af bestanden i markerne, uden at det har negativ indflydelse på afgrøderne.

Indtil nu har brugen af feromoner været begrænset til specifikke markeder grundet deres høje produktionsomkostninger. BioPhero er i gang med at udvikle en ny bioteknologisk produktionsmetode for feromoner, som væsentligt vil øge muligheden for at anvende denne type skadedyrsbekæmpelse. Målet er at gøre det økonomisk fordelagtigt at anvende feromoner inden for de vigtige markafgrøder som et alternativ eller supplement til konventionelle kemiske pesticider.

BioPhero blev startet af Dr. Irina Borodina som et spin-out fra DTU i 2016. Formålet med virksomheden er at kommercialisere ny produktionsteknologi til feromoner.

“Landmænd over hele verden har brug for nye typer af grønne løsninger til insektbekæmpelse for at kunne beskytte deres afgrøder. Denne seed-investering, sammen med Horizon 2020 EU-bevillingen, OLEFINE, vil muliggøre den næste fase af BioPhero’s udvikling hen imod at kunne markedsføre vores feromoner,” siger Dr. Irina Borodina, forskningsdirektør hos BioPhero.

De nye investorer tilfører virksomheden yderligere viden om bioteknologi og agro-markedet og har i årtier spillet vigtige roller i at drive den fortsatte innovation og udvikling af disse sektorer.

“Novo Seeds’ pre-seed program har støttet teknologien bag BioPhero siden 2015, og det har været en fornøjelse at arbejde sammen med en stærk iværksætter og at følge firmaets udvikling. Seed-investeringen illustrerer, hvordan vi med succes kan bygge videre på akademisk forskning og gøre den til opstartsvirksomheder med potentiale til at transformere industrien. Vi tror på, at feromoner kan blive en vigtig del at fremtidens samlede bæredygtige løsninger til bekæmpelse af skadedyr i landbrugssektoren,” siger Thomas Grotkjær, Principal hos Novo Seeds.

“Vores investering i BioPhero viser Syngenta’s vilje til at gå forrest, når det kommer til at levere bæredygtige løsninger til bekæmpelse af skadedyr. Feromoner kan blive en nøglekomponent i mere bæredygtige Integrated Pest Management-løsninger,” siger Michael Lee, Director hos Syngenta Ventures.

“Vores formål er at kommercialisere grundlæggende ny innovation fra universitetsmiljøet, og vi ser derfor BioPhero som et meget lovende spin-out,” siger Peter Smedegaard, Investment and Portfolio Manager hos Syddansk Innovation

Som en del af investeringen er der blevet valgt en ny bestyrelse bestående af Michael Lee fra Syngenta Ventures, Thomas Grotkjær fra Novo Seeds, Peter Smedegaard fra Syddansk Innovation og grundlæggeren Dr. Irina Borodina. Hadyn Parry, tidligere CEO for Oxitec Ltd. med en baggrund inden for frø- og agrokemi-sektoren, er tiltrådt bestyrelsen som ny formand. Kristian Ebbensgaard, BioPhero’s nuværende Business Director med en baggrund fra Novozymes, er tiltrådt som BioPheros CEO, og Dr. Irina Borodina er tiltrådt som BioPheros forskningsdirektør.

Om Novo Seeds

Novo Seeds varetager Novo Holdings’ tidlige investeringer. Novo Holdings er et dansk selskab, der er 100 pct. ejet af Novo Nordisk Fonden. Novo Holdings er holdingselskab for Novo Gruppen, der består af Novo Nordisk A/S, Novozymes A/S og NNIT A/S, og varetager forvaltningen af fondens aktiver.

Ud over at være hovedaktionær i Novo Gruppens selskaber formidler Novo Holdings seed- og venture-kapital til udviklingsselskaber, erhverver betydende ejerandele i veletablerede virksomheder inden for life-science samt forvalter en bred portefølje af financielle aktiver. Novo Holdings vision er at være anerkendt som en af verdens førende investorer inden for life-science med fokus på langsigtet værdiskabelse. Læs mere på www.novoholdings.dk.

Om Syngenta Ventures

Syngenta Ventures investerer globalt i innovative forretninger hvis formål hjælper til at “Virkeliggøre planters potentiale”

Syngenta er et af verdens førende agro-selskaber. Syngenta Ventures er det tilhørende venture kapital selskab, som søger at finde virksomheder på et tidligt tidspunkt i deres udvikling, som har stærke teknologier eller nye forretningsmodeller. Vores team af erfarne investorer og vores 25.000 kolleger på verdensplan bygger sammen nye værdifulde forretninger som både er til gavn for Syngenta og de virksomheder vi investerer i.

Syngenta Ventures ligger i både USA og Europa, og har et internationalt team med dyb strategisk og finansiel erfaring. Kombineret med Syngenta’s kompetencer hjælper vi vore portefølje selskaber til at maksimere deres værdi, og opnå success for både firma og investorer. Læs mere på www.syngentaventures.com.

Om Syddansk Innovation

Syddansk Innovation (SDI) er ét af Danmarks fire innovationsmiljøer. Vores formål er at hjælpe stålsatte iværksættere med at udvikle og skalere deres innovative videns- og teknologibaserede forretningsidéer til succesfulde virksomheder. Vi er et team af kompetente medarbejdere med mange års erfaring inden for forretningsudvikling, og vi har et stort og relevant netværk i adskillige brancher.

Vi har fokus på den geniale idé, der kan udvikles til en skalerbar virksomhed og investerer indenfor følgende områder: Automatisering og Industri 4.0, Generel industri & Cleantech, Life Science & Velfærdsteknologi og IKT & Big Data. Vi investerer i iværksættere, der er passionerede for deres idé og har viljen og talentet til at gå hele vejen for at udvikle en succesfuld virksomhed. Læs mere på www.syddanskinnovation.dk.

Kontakt:

Kristian Ebbensgaard, CEO, BioPhero, e-mail: contact@biophero.com
Christian Mostrup Scheel, presseansvarlig, Novo Holdings, tlf.: 3067 4805.

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/danske-biophero-aps-gennemforer-seed-investering-pa-22-mio-kr?releaseId=13560631

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu