ANNONCE
Pressemeddelelse fra Danske Spil A/S
Hvad har svømmeren Pernille Blume og bueskytten Maja Jäger til fælles med tennisspilleren Serena Williams og Norges kvindelige håndboldlandshold?
De skal alle dyste om at komme øverst på sejrsskamlen inden for deres respektive sportsgrene ved sommerens OL, som finder sted i Japan i dagene fra den 24. juli til 9. august 2020.
I Danske Spil ser man frem til at se de kvindelige atleter, som OL kan være med til at gøre mere synlige. Og det er der et utvivlsomt behov for, lyder det fra direktør for Danske Licens Spil, Niels Erik Folmann.
“Normalt spiller vores kunder hovedsageligt på herrefodbold og andre mandsdominerede sportsgrene. På den måde kan der i vores egen butik, måske være en tendens til at overse alle de dygtige og talentfulde kvinder, som giver os helt fantastiske sportsoplevelser. Det er både ærgerligt og ufortjent. Derfor vil vi gerne bruge 8. marts til at sætte ekstra fokus på nogle af alle de mange kvinder, som forhåbentlig igen vil give os nogle uforglemmelige øjeblikke ved OL”, siger Niels Erik Folmann og fortsætter:
“Hvem husker fx ikke de Jernhårde Ladies triumf ved OL i Atlanta, hvor Anja Andersen og kompagni i en nervepirrende håndboldfinale slog Sydkorea? Pernille Blumes overraskende guldmedalje i 50 meter fri ved legene i 2016, eller Camilla Martins sølvmedalje ved OL i Sydney? Det var helt enestående præstationer, som vi forhåbentlig kommer til at opleve igen til sommer.”
For at markere Kvindernes Internationale Kampdag har Danske Spil valgt at udbyde en række såkaldte ‘specials’ på Oddset, så man fra den 8. marts og frem mod OL i Japan bl.a. kan oddse på en række kvindelige topatleters chancer for at vinde medaljer.
Specials i Oddset
Danske Spil åbner for OL 2020 Specials søndag den 8. marts kl. 8.
Kontakt:
Pressechef i Danske Spil, Thomas Bille Winkel, tlf.: 40 91 98 78, tobw@danskespil.dk.
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/danske-spil-hylder-kvindelige-atleter?releaseId=13589552
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **
ANNONCE