ANNONCE

PRM / Danske Spil: Sommervarmen kommer tidligere i år

24. marts 2020 09:15 | Af: Ritzau Info
 

Hvis du drømmer om en varm og solrig dag, hvor termometret sniger sig op over 25 grader, skal du væbne dig med tålmodighed. Det sker først i sidste halvdel af maj, spår Danske Spil, der giver odds 4,75 på, at vi får årets første sommerdag i uge 21.

Pressemeddelelse fra Danske Spil A/S

Mange danskere sidder i disse dage og hungrer efter sommer og sol og kan slet ikke vente på, at det bliver varmere.

Ifølge Danske Spil kommer vi dog til at vente et godt stykke tid endnu, før det bliver rigtig varmt herhjemme.

“Sidste år kom vi første gang over de 25 grader, der er definitionen på en officiel dansk sommerdag, den 2. juni. Det var lidt senere end normalt, og derfor skyder vi på, at sommervarmen og årets første sommerdag kommer tidligere i år; nemlig til maj”, siger Peter Emmike, oddsansvarlig i Danske Spil.

Hvis årets første sommerdag kommer mellem den 18. og 24. maj (uge 21), giver Danske Spil pengene 4,75 gange igen. Sker det mellem den 11. og 17. maj (uge 20) eller den 25. og 31. maj (uge 22), udløser det odds 5,50.

I 2019 sneg temperaturen sig første gang over de 25 grader søndag den 2. juni, hvor der på Lolland blev målt 26,9 grader.

Statistisk set var det senere på året end normalt. Årets første sommerdag falder typisk i maj, men det sker også, at temperaturen allerede i april krydser 25 grader. Det skete sidst for to år siden, hvor måleren i Karup den 19. april 2018 viste 25,2 grader.

Rekord bliver ikke slået i år
Den tidligste sommerdag, vi nogensinde har målt i Danmark, var den 17. april 1964. Udsigten til, at den rekord bliver slået i år, tror man dog ikke meget på i Danske Spil

“Jeg ville ønske, at vi allerede i april kunne komme op over de 25 grader – det trænger vi i den grad til. Men det er kun sket 12-13 gange, siden DMI i 1874 begyndte at indsamle vejrdata, så sandsynligheden for, at det sker i år, er meget lille”, siger Peter Emmike.

Rammer termometret 25 grader i dagene mellem den 6. og 12. april (uge 15), giver Danske Spil pengene 75 gange igen. Sker det ugen efter, udløser det odds 30.

Kommer vi helt hen i begyndelsen af juli (uge 28), får man sine penge 50 gange igen. Og hvis den danske sommer viser sig fra sin værste side, og vi slet ikke kommer over 25 grader i år, giver det odds 75.

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/danske-spil-sommervarmen-kommer-tidligere-i-ar?releaseId=13590517

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu