ANNONCE

PRM / Danske Spil tror hverken på sejr eller 1/8-finaleplads til FCK

25. februar 2020 09:17 | Af: Ritzau Info
 

De skotske mestre fra Celtic bliver endestationen for FC København i dette års Europa League. Det mener Danske Spil, som giver odds 1,15 på skotsk avancement, mens man får pengene 4,70 gange igen, hvis københavnerne går videre til 1/8-finalen.

Pressemeddelelse fra Danske Spil A/S

Torsdag kl. 21 er der returopgør mellem Celtic og FC København i Europa League.

Efter at have spillet 1-1 på hjemmebanen i Parken skal københavnerne på udebane score minimum et mål i ordinær spilletid, mens de ikke må lukke mål ind for at gå videre i turneringen. Og det kan blive svært. For Celtic er stærke på eget græstæppe i Glasgow, hvor holdet i gruppespillet både slog Lazio fra Italien, Cluj fra Rumænien og franske Rennes.

“FCK får det svært i Skotland. Celtic taber meget sjældent på hjemmebane, og vi så specielt i 1. halvleg i den første kamp i Parken, at københavnerne har vanskeligt ved at følge med skotterne, når de sætter tempo på. Derfor er Celtic også klar favorit til at vinde kampen og gå videre i turneringen”, siger Peter Emmike, oddsansvarlig i Danske Spil.

En skotsk sejr giver odds 1,45, og et uafgjort resultat inden for kampens 90 minutter er sat til odds 4,00. Skulle FC København vinde kampen inden for ordinær spilletid, får man sine penge 9,00 gange igen.

Et videre avancement i Europa League for de danske mestre giver odds 4,70. Vinder Celtic samlet og kvalificerer sig til 1/8-finalerne, udløser det odds 1,15.

Skarpretter for skotterne kan meget vel blive den franske angriber Odsonne Edouard, som også scorede for Celtic i Parken. Danske Spil har odds 3,70 på ham som første målscorer.

På trods af at Dame N’Doye også fandt vej til netmaskerne i den første kamp, er der begrænset tro på, at han scorer kampens første mål. Danske Spil giver pengene 13 gange igen, hvis N’Doye sender FCK på sejrskurs. Og skulle senegaleseren score to mål eller mere, får man pengene hele 75,00 gange igen.

Se alle odds for Celtic-FCK-kampen her

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/danske-spil-tror-hverken-pa-sejr-eller-18-finaleplads-til-fck?releaseId=13588743

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu