ANNONCE

PRM / Danske virksomheder skal omstille sig: Køb dansk under corona-krisen

3. maj 2020 06:35 | Af: Ritzau Info
 

Mange virksomheder lider økonomisk for tiden, hvor fald i forbrug presser omsætningen og truer medarbejdere med arbejdsløshed. Ved at støtte dansk produktion skal økonomien fremtidssikres.

Pressemeddelelse fra Kontormøbler.dk

Den økonomiske udhuling, coronapandemien har skabt, har fået flere virksomheder til at kigge indad og tænke på fremtiden ved at støtte op om den danske produktion og de danske arbejdspladser. Ved at benytte danske producenter og leverandører bliver økonomien indenlands, hvor flere danske virksomheder kan få glæde af den ekstra omsætning, der kan sikre eksistensgrundlaget efter krisen.

Gennem sit firma Kontormøbler.dk sætter Torben Møller i denne tid fokus på de danskproducerede varer og den fødekæde, der skal få danske virksomheder så helskindet igennem krisen som muligt. Det gør han blandt andet ved at tilbyde gratis fragt på danskproducerede møbler, samt gennem styrket samarbejde med danske virksomheder og designere, når nye modeller skal indkøbes og varesortimentet opdateres.

– Det falder i sidste ende tilbage på forbrugeren at sørge for at efterspørge danske produkter fra danske virksomheder. Der er så mange fordele ved at købe dansk, at vi ikke må falde for fristelsen og importere fra eksempelvis Kina blot for at spare få procent. Samtidig kan vi ikke på samme måde have føling med kvalitets- og miljøkontrol, når varerne kommer langt hjemmefra, forklarer Torben Møller og fortsætter:

– Dansk design generelt og danske møbler helt konkret er kendt verden over for kvalitet. Der er styr på miljøcertificeringer, danske skatter og afgifter, og generelt har vi langt bedre føling med selv de små detaljer i produkterne og deres tilblivelse, når det kommer fra Danmark. Vi aner ikke, hvor udenlandsk stål kommer fra, hvor meget det forurener, eller hvordan det er lakeret.

Først ud og sidst ind

En af dem, som har mærket krisen helt tæt på, er administrerende direktør hos Dencon, Henrik Søegaard Feld. Siden Danmark blev lukket ned i marts, har han forsøgt at holde virksomheden kørende bedst muligt. I tre uger kunne produktionen holdes, men sidste uge måtte han se sandheden i øjnene og sende medarbejdere hjem.

– Vi arbejder ud fra en ny virkelighed nu. Vores omsætning er faldet til cirka 40 procent af normalen, og vi har derfor igangsat et rotationskoncept blandt medarbejderne, så vi endnu ikke har skullet opsige nogen. Desværre er det karakteristisk for møbelbranchen, at når der kommer en krise, så holder kunderne igen med at købe nyt – møbler er noget af det første, der skæres fra. Vi er først ud og sidst ind, udtaler Henrik Søegaard Feld.

Der kommer altid en sporvogn og en krise til

Efter næsten to årtier i spidsen for Dencon er den nuværende økonomiske krise ikke den første, Henrik Søegaard Feld står overfor. Uanset hvad den udløsende faktor måtte være, kommer der ifølge ham altid nye økonomiske udfordringer, som vil koste virksomheder arbejdspladser og omsætning.

-Ved hver krise er der nogen, der falder fra, og det er der også denne gang. Det handler om at være vågen og omstillingsparat. Selv er jeg optimist per definition. Vi skal nok klare den, men det et spørgsmål om, hvor lang tid der går, før vi er tilbage på fuld kraft igen. Derfor betyder det meget, når samarbejdspartnere og branchekollegaer støtter op om den danske produktion. Det er noget, vi sætter stor pris på, afslutter Henrik Søegaard Feld.

Kontakt:

Torben Møller
Direktør, Kontormøbler.dk
torben@kontormoebler.dk
(+45) 30 33 10 66

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/danske-virksomheder-skal-omstille-sig-kob-dansk-under-corona-krisen?releaseId=13592594

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu