ANNONCE

PRM / Danske virksomheder udfordres af den digitale revolution

19. februar 2020 10:00 | Af: Ritzau Info
 

Hvordan står det egentlig til med digitaliseringen rundt omkring i erhvervslivet? Er alle brancher tilstrækkeligt klædt på til at løse de teknologiske udfordringer, som i stigende grad bliver en del af dagligdagen? Det er Stofa Erhverv og Teknologisk Institut gået sammen for at finde ud af.

Pressemeddelelse fra Norlys

Stofa Erhverv og Eniig Fiber har i samarbejde med Teknologisk Institut og Jysk Analyse interviewet 808 danske virksomheder om vigtigheden af digital infrastruktur, digitale kompetencer og det digitale mindset, når internettet er meget afgørende for at kunne drive forretning. Virksomhederne er fordelt på de fem brancher Detail, Bygge og anlæg, Liberale erhverv, Landbrug og Industri. Det er der kommet seks rapporter ud af, én for hver branche samt en samlet rapport.

– Formålet med undersøgelsen har været at klarlægge de danske virksomheders IT-parathed. Finde ud af hvor ser de sig selv i forhold til konkurrenter og kolleger digitaliseringsmæssigt. Frygter virksomhederne disruption, investerer de tilstrækkeligt i IT og har de i det hele taget tilstrækkeligt med kompetencer i forhold til at kunne udnytte de digitaliserede muligheder, som internettet giver? Det er blot nogle af de spørgsmål, vi stiller i rapporterne, og svarene er ikke entydigt positive, men der er hjælp at hente for mange SMV’er, fortæller Michael Balto, direktør i Norlys Erhverv, som Stofa Erhverv er en del af.

Han henviser til regeringens ønske om at skabe et stærkt vækstmiljø og gode rammer om de små og mellemstore virksomheders digitale omstilling. Erhvervsstyrelsen fortæller således på sin hjemmeside om flere konkrete indsatser, som kan bidrage til at give SMV’erne et digitalt løft.

Virksomheder mangler kompetencer til at udnytte IT-investeringer fuldt ud
Erhvervsstyrelsens initiativer giver rigtig god mening, da det langt fra er alle, der har mulighed for at tage aktive skridt for at digitalisere. Mange virksomheder mangler stadig kompetencer til at udnytte IT-investeringer fuldt ud, og derfor holder mange igen med at foretage forretningsvigtige investeringer i IT og ny digital teknologi.

– Den digitale oprustning er mest tydelig i de liberale erhverv, hvor mulighederne i de nye teknologier udnyttes af hele 78% af virksomhederne. Det er også her der investeres mest i IT og hvor virksomhederne tydeligst mærker investeringernes effekt på forretningen. Til sammenligning er detailhandlen det område, hvor der investeres mindst i IT på trods af, at 30% af virksomhederne forudser disruption, pointerer Michael Balto.

Digitalisering er kommet for at blive
Teknologisk Institut har udviklet metode, spørgeskema og gennemført analyserne bag rapporten.

Analyserne bygger på svar fra et repræsentativt udsnit af virksomhederne i de fem brancher. Det giver et stærkt øjebliksbillede af, hvor danske virksomheder er her og nu, når det gælder et digitalt mindset og digitalisering, understreger chefkonsulent Stig Yding Sørensen, som har ledet analysearbejdet i Teknologisk Institut.

– Digitalisering er højt på dagsordenen i danske virksomheder lige nu – og den placering vil digitalisering fastholde i mange år endnu. Det er gennem digitalisering, at der hele tiden opstår både nye muligheder inden for forretningen og nye trusler som for eksempel nye konkurrenter. Teknologien er i rivende udvikling. Det, der er sandheden i dag, er ikke nødvendigvis sandheden til næste år. Digitalisering kræver konstant opmærksomhed i virksomheden og på den måde er den virtuelle verden i højeste grad også den reelle verden, siger Stig Yding Sørensen.

Udfordringer og muligheder
Undersøgelsen viser, at 75% af de virksomheder, som har deltaget i undersøgelsen, mener at nye teknologier vil give adgang til nye produkter eller markeder. Samtidig afholder utilstrækkelige IT kompetencer og manglende adgang til højhastighedsinternet op mod halvdelen af virksomhederne fra at udnytte digitale muligheder, for eksempel har 44% af virksomhederne ikke fibernet.

– Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden. Men for at beholde sin plads øverst på podiet kræver det, at vi sætter nye ambitiøse målsætninger for den digitale omstilling.Der er i hvert fald stadig nogle udfordringer, som skal håndteres, specielt når det gælder opgradering af IT kompetencer og tilslutning til højhastighedsinternet. Der er både gevinster, der kan indhentes på kort sigt, og en indsats, som skal gøres på den lidt længere bane, konkluderer Michael Balto.

For yderligere information om undersøgelsen:

Henrik Højlund, presseansvarlig hos Norlys, tlf.: 4178 0817
Stig Yding Sørensen, chefkonsulent hos Teknologisk Institut, tlf.: 7220 2704

Kontakt:

Presseansvarlig Henrik Højlund Christensen tlf.: +45 4178 0817 email: henchr@norlys.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/danske-virksomheder-udfordres-af-den-digitale-revolution?releaseId=13588401

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu