ANNONCE

PRM / Danske WizeFloor har fået godt gang i samarbejdet med japansk partner

11. november 2020 10:47 | Af: Ritzau Info
 

Nintendo og Pokémon. Japan har i flere årtiet beriget os med tegneserier og computerspil. Og nu smitter den japanske kultur også af på WizeFloor, som har fået godt gang i samarbejdet med japanske Relax’Creation.

 

Pressemeddelelse fra Alexandra Instituttet

Det japanske familiefirma arbejdede i forvejen med såkaldte sanserum, hvor eksempelvis børn med handicap eller specialskolebørn kan finde ro i afslappede rammer. De var på udkig efter et interaktivt gulvprodukt, som de kunne koble på deres sanserum, og kom derfor i kontakt med WizeFloor. Samarbejdet kom formelt i stand efter et besøg hos Alexandra Instituttet i 2018.

“Selvom interaktive gulve er effektive til børn med særlige behov, er det svært at finde sådanne systemer eller tilpasse dem til alle aktører,” siger Atsuko Hashimoto, CEO i Relax’Creation, og forklarer:

“Vi ville gerne skabe et interaktivt gulv til japanske børn, men fandt ud af, at der var mange udfordringer for at komme i mål med det. Derfor begyndte vi at lede efter en udenlandsk samarbejdspartner og fandt WizeFloor, som opfylder vores behov.”

Gensidig appudvikling

Samarbejdet har været frugtbart på flere fronter, fortæller Kaspar Rosengreen Nielsen fra Alexandra Instituttet, som står for udviklingen af WizeFloor, og som har været i Japan i forbindelse med samarbejdet.

“Relax’Creation er teamet op med NHK, der er Japans svar på BBC, som udover at producere tv, også laver uddannelsesmateriale. Det betyder, at der den vej igennem har været midler til, at vi har kunnet tage derover og lave noget undervisning for dem. Vi er blevet taget virkelig godt imod, og det har gjort, at vi har lært hinanden godt at kende,” forklarer han.

Samarbejde på tværs af tidszoner

Den tætte relation er især en fordel, når man skal samarbejde virtuelt i to forskellige tidszoner med ni timers forskel. Det foregår typisk ved, at Kaspar Rosengreen Nielsen møder ind om morgen, og så har de svaret på nogle spørgsmål, som han stillede dagen før. Det er en cyklus, som kører overraskende godt.

“De er rigtig gode til at lave grafik og til konceptudvikling. Det fungerer typisk ved, at de har nogle ideer, som de godt vil have lavet, og som vi hjælper med at realisere. På den måde er det en ren win-win situation, fordi vi får udviklet apps, som bliver tilgængelige for alle vores kunder – ikke kun i Japan, men også i alle de andre lande, hvor WizeFloor er ude.”

WizeFloor har typisk haft fokus på skole og uddannelse, og med samarbejdet er det blevet muligt at tappe ind i deres domænekendskab. De har netop frigivet appen “Sensory path”, som blandt andet henvender sig til børn med specielle behov.

Her projekterer man en sansesti ud på gulvet, som børnene skal følge. Målet med appen er at hjælpe børn til at slappe af og koncentrere sig i klasseværelset. Børnene følger en sti, hvor de skal klare forskellige forhindringer, herunder hoppe over huller og tusindben, rotere om sig selv, gå sidelæns og meget mere. På den måde får de både brændt noget energi og falder samtidig til ro, inden undervisningen begynder.

“Det er noget lidt andet end det vi har lavet hidtil, og det er samtidig et område, som de har meget kendskab til og har en faglighed indenfor, så på den måde får vi styrket WizeFloor på nogle nye områder.”

“Det kræver også, at man laver tilpasninger til det japanske marked. Fordi en ting er at oversætte software, men en anden ting handler om at optimere indholdet til japansk tankegang. Måden de tænker grafik og lyd er anderledes, og giver samlet set et andet præg og tone end vi ville gøre herhjemme, men det er samtidig også med til at gøre det mere interessant set med vores briller.”

Den nye app Sensory Path kan ses her https://www.wizefloor.dk/news/?id=220

Mere information:

Kaspar Rosengreen Nielsen, Wizsfloor Product Manager, Interactive Spaces Lab, Alexandra Instituttet, mail: kaspar.nielsen@alexandra.dk, mobil: +45 61 79 05 81.

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/danske-wizefloor-har-faet-godt-gang-i-samarbejdet-med-japansk-partner?releaseId=13604107

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu