ANNONCE

PRM / DAZN UDVIDER TIL MERE END 200 LANDE SAMT DANMARK

2. marts 2020 15:02 | Af: Ritzau Info
 

Canelo Alvarezes boksekamp den 2. maj markerer første større begivenhed på førende global sportsstreamingtjeneste

Pressemeddelelse fra DAZN

DAZN, den førende globale sportsstreamingtjeneste, vil øge sin tilstedeværelse markant i 2020, og udvide til mere end 200 lande og territorier.

Denne første fase af DAZNs globale ekspansion vil være en engelsksproget tjeneste, der fokuserer på boksning, og bygger på virksomhedens væsentlige investeringer i sporten de sidste to år. DAZN har globale rettigheder til mange af verdens førende boksepromotere, herunder Golden Boy Promotions, Matchroom Boxing USA og GGG Promotions. Boksere som Alvarez og Gennadiy “GGG” Golovkin vil være en del af en robust portefølje af førsteklasses kampe og originalt indhold på den nye tjeneste året rundt.

“Fra foråret vil det meste af verden have adgang til DAZN og vores uovertrufne udvalg af boksebegivenheder”, siger John Skipper, bestyrelsesformand for DAZN-koncernens forretningsudvalg. “Vores stald af verdensmestre repræsenterer nogle af verdens mest populære atleter, og vi vil arbejde sammen med dem om at arrangere spektakulære internationale begivenheder i mange år fremover.”

“Siden vores lancering i 2016 har vi oplevet en utrolig interesse for vores fire kerneområder fra både internationale fans og potentielle partnere, hvilket har fremhævet muligheden for at udnytte vores eksisterende rettighedsportefølje inden for boksning til at drive vores ekspansion,” siger, Joseph Markowski, DAZN EVP, som skal håndtere den globale tjeneste. “At cementere DAZN som det globale hjem for kampsport er blot det første skridt, og vi kunne ikke komme på en bedre attraktion end Canelos traditionelle Cinco de Mayo weekend-fight”.

Udover live-sportsbegivenheder tilbyder DAZN et stadigt voksende arkiv med klassiske kampe, rapportager om atleter og en række originale programmer såsom 40 DAYS, The Making Of og ONE NIGHT.

Til dato er DAZN tilgængelig i ni lande: Østrig, Brasilien, Canada, Tyskland, Italien, Japan, Spanien, Schweiz og USA.

DAZN-appen er tilgængelig globalt på de fleste internetforbundne enheder, herunder smartphones, tablets, bærbare computere, pc’er og dagligstue-enheder, såsom smart-tv’er og spillekonsoller.

Priser på de forskellige markeder vil blive annonceret i løbet af de kommende uger.

For fans uden for DAZNs eksisterende markeder, som er interesserede i at opnå tidlig adgang til tjenesten via DAZNs beta-fællesskab, er registrering åben på DAZN.com. Officielle invitationer sendes ud senere i denne måned.

Kontakt:

Andreas Hedensten, Mindshare, andreas.hedensten@mindhareworld.com
Chris Legentil, DAZN, Chris.Legentil@dazn.com
Richard Lambert, DAZN, Richard.Lambert@dazn.com

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/dazn-udvider-til-mere-end-200-lande-samt-danmark?releaseId=13589156

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu