ANNONCE

PRM / De konservative tager sejren i Litauens parlamentsvalg

26. oktober 2020 16:58 | Af: Ritzau Info
 

De konservative Fædrelandsunionen-De Litauiske Kristendemokrater (TS-LKD) har vundet parlamentsvalget i Litauen og ser nu mod at danne en centrum-højre koalition med to liberale partier.

Pressemeddelelse fra DEO

Efter valgresultatet kom ind søndag aften, meddelte de konservative Fædrelandsunionen-De Litauiske Kristendemokrater (TS-LKD), at de indledte forhandlinger med to liberale partier – Den Liberale Bevægelse (LRLS) og Frihedspartiet (LP) – om at opbygge en centrum-højre regeringskoalition. Det betyder, at de tre partier sammen vil sætte sig på 74 ud af 141 pladser i Seimas, som er Litauens nationale parlament.

  • Fædrelandsunionen-Litauiske Kristendemokrater (TS-LKD) – 50 pladser
  • Bonde- og Miljøpartiet (LVŽS) – 32 pladser
  • Arbejderpartiet (DP) – 10 pladser
  • Socialdemokraterne (LSDP) – 13 pladser
  • Frihedspartiet (LP) – 11 pladser
  • Den Liberale Bevægelse (LRLS) – 13 pladser
  • Den Kristne Familie Alliance (LLRA-KŠS) – 3 pladser
  • Det Socialdemokratiske Arbejderparti (LSDDP) – 3 pladser

Stemmeprocenten var på 39,7 procent, da valgstederne lukkede søndag aften.

En fremtidig konservativ-liberal regering?

De tre formodede regeringspartier Fædrelandsunionen-De Litauiske Kristendemokrater, Den Liberale Bevægelse og Frihedspartiet er alle ledet af kvinder, og de sagde i en fælles erklæring søndag aften, at de var klar til at danne et kabinet ledet af Ingrida ŠimonytÄ?, som også klarede den til sidste runde i præsidentvalget i fjord.

Hvis Ingrida ŠimonytÄ? fra TS-LKD bliver premierminister vil hun ændre regeringens tilgang til coronavirus-pandemien. Hvorimod det i øjeblikket er sundhedsministeren Aurelijus Veryga, som leder regeringens coronvirusrespons, så foreslår ŠimonytÄ?, at denne opgave skal udarbejdes sammen med premierministeren. Men beslutninger om en mulig lockdown udtalte ŠimonytÄ? sig ikke om på valgaftenen.

ŠimonytÄ? sagde på valgaftenen også, at Frihedspartiets forsøg på at legalisere partnerskab mellem samme køn samt afkriminalisering af bløde stoffer ikke vil blive inkluderet i koalitionens regeringsprogram, da de konservative har andre holdninger på disse spørgsmål.

I dag mødes den litauiske Præsident Gitanas NausÄ?da med partilederne for at diskutere dannelsen af den nye regering. Under forfatningen udnævnes premierministeren af præsidenten med godkendelse fra Seimas. Præsidenten pålægger også premierministeren at danne regeringen og skal godkende sammensætningen af det nye kabinet. Det er derfor stadig uvist, hvem der skal tage over for den gamle regering, hvor Bonde- og Miljøpartiet har været regeringsparti de sidste fire år.

Portræt af et spændende valg

DEO og DEO’s internationale chef, Michael Birkkjær Lauritsen, har gennem ti år mødtes med næstformanden, Tomas Tomilinas, fra Bonde- og Miljøpartiet. Michael kan kontaktes via telefon eller mail for et portræt af udviklingen i Litauen.

For yderligere information, kommentarer og interview kontakt:

International chef Michael Birkkjær Lauritsen

61 71 27 74 eller michael@deo.dk

Kontakt:

Ansvarlig for DEO’s rejser i Europa Michael Birkkjær Lauritsen tlf.: +45 61 71 27 74 email: michael@deo.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/de-konservative-tager-sejren-i-litauens-parlamentsvalg?releaseId=13603127

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu