ANNONCE

PRM / De nominerede til Plastprisen 2020 er…

8. september 2020 07:00 | Af: Ritzau Info
 

De fem nominerede virksomheder/produkter til Plastprisen 2020 er 100% Recycled Flamingo (BEWiSynbra), Evolve by Faerch, Gravenhorst Plast, Letbek og PureSound (Bramming Plast-Industri).

Pressemeddelelse fra Plastindustrien

Plastindustrien har siden 1987 uddelt Plastprisen som en hyldest af de ekstraordinære præstationer i den danske plastbranche.

Brancheforeningen har modtaget en lang række stærke bud på potentielle prismodtagere, hvorefter Plastindustriens bestyrelse har udvalgt fem nominerede.

Adm. direktør i Plastindustrien, Thomas Drustrup, udtaler:

– Jeg er rigtig glad for, at det igen i år er et enormt skarpt felt af nominerede, som bejler til at modtage Plastprisen. Vi har i branchen utroligt meget fokus på bl.a. innovation og øget genanvendelse, og det er en udvikling, som de fem nominerede er gode repræsentanter for.

Thomas Drustrup fortsætter:

– Vi vil som brancheforening gerne være med til at skabe et mere nuanceret og realistisk syn på plast og de danske plastvirksomheder. Det gør vi bl.a. ved at uddele Plastprisen, som er en oplagt anledning til at fortælle om, hvordan branchen arbejder benhårdt med innovativ produktudvikling og nye grønne løsninger.

Det er nu op til Plastindustriens medlemmer at afgøre, hvem af de nominerede, der skal løbe med æren, en statuette og en check på 50.000 kroner, når vinderen af Plastprisen 2020 afsløres den 10. november.

De fem nominerede:

100% Recycled Flamingo (BEWiSynbra), Holbæk

100% Recycled Flamingo er nomineret til Plastprisen, da det er en nyudviklet råvare, der udelukkende består af genanvendt materiale, hvilket medfører en betragtelig CO2-gevinst. Materialet har bl.a. gode isolerende og stødabsorberende egenskaber

Evolve by Faerch, Holstebro

Evolve by Faerch er nomineret til Plastprisen, da det er en unik type fødevareemballage, der er fremstillet af op til 100% genanvendte materialer fra flasker og bakker. Konceptet er et skridt på vejen mod at skabe reel cirkularitet inden for fødevareemballage.

Gravenhorst Plast, Glumsø

Gravenhorst Plast er nomineret til Plastprisen for indsatsen med at opfinde en patenteret produktionsproces, hvor det er muligt at producere brugbare emner (fx møbler) af usorteret plast. Det er særligt fabrikant René Borggard, der har drevet udviklingen fremad.

Letbek, Tistrup

Letbek er nomineret til Plastprisen for virksomhedens mangeårige arbejde med at fremstille produkter i genanvendt plast – lige fra designerstole med fiskenet fra Thyborøn til vinduesrammer med husholdningsaffald fra København. 70-80% af virksomhedens samlede plastforbrug består af genanvendte materialer.

PureSound (Bramming Plast-Industri), Bramming

PureSound er nomineret til Plastprisen, da det en unik PUR-skum med fremragende egenskaber ift. lydabsorbering, hvilket gør den meget relevant at bruge i fx åbne kontormiljøer og børnehaver. Materialet er designet, så både affald fra fremstillingsprocessen produktionsaffald og selve produktet kan genanvendes.

Plastprisen 2020:

– Plastprisen kan enten gives til en person, en institution, et produkt eller en virksomhed.

– Plastindustriens medlemmer stemmer på deres respektive favorit blandt de fem nominerede – afstemningsskema udsendes medio september.

– Vinderen bliver afsløret den 10. november (normalt uddeles den på Plastdagen i foråret, men dette har ikke været muligt i år pga. corona).

– Læs mere om Plastprisen her: https://plast.dk/plastprisen-branchen-hylder-ekstraordinaere-praestationer/

Kontakt:

Kommunikationschef Lars Friis Farsøe tlf.: 4233 2811 email: lff@plast.dk

Thomas Drustrup, adm. direktør i Plastindustrien – Tlf: 2949 4608 – Mail: td@plast.dk
Lars Friis Farsøe, kommunikationschef i Plastindustrien – Tlf: 4233 2811 – Mail: lff@plast.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/de-nominerede-til-plastprisen-2020-er?releaseId=13599408

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu