ANNONCE

PRM / De nordsjællandske sommerhuse bliver større og større

15. juli 2020 05:01 | Af: Ritzau Info
 

Sommerhusene i Nordsjælland har vokseværk. De sidste ni år er de nordsjællandske sommerhuse i gennemsnit vokset med 3,4 kvadratmeter, viser en ny opgørelse, som Dansk Byggeri har lavet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. Det er især tilbygninger til de lidt ældre sommerhuse, der trækker gennemsnittet op.

Pressemeddelelse fra Dansk Byggeri

Knap 79 kvadratmeter. Så store er de nordsjællandske sommerhuse i gennemsnit i år. Tilbage i 2011 var de i gennemsnit 75,5 kvadratmeter.

– Udviklingen peger på, at flere sommerhusejere stiller krav til pladsen indendørs. For mange er sommerhuset ikke længere et sted, hvor man holder ferie tre uger om året, men en sekundær bolig. En stigning på 3,4 kvadratmeter lyder måske ikke af meget. Men den gennemsnitlige stigning dækker over store forskelle, både fra hus til hus, men også fra område til område, siger økonomisk konsulent Jacob Hangaard, Dansk Byggeri.

På landsplan er sommerhusene i gennemsnit vokset med lidt over tre kvadratmeter siden 2011, altså lidt mindre end i Nordsjælland. Det gennemsnitlige sommerhus er i dag knap 75 kvadratmeter.

– At sommerhusene er blevet større skyldes primært, at sommerhusejerne bygger til. Udviklingen skyldes også, at små ældre sommerhuse bliver revet ned, og i nogle tilfælde erstattet med et større. Men nybyggeriet trækker kun gennemsnitsstørrelsen en smule op. Det spiller også ind, at nedlagte landbrugsejendomme opnår sommerhusstatus, siger økonomisk konsulent Jacob Hangaard, Dansk Byggeri.

De største sommerhuse findes generelt i Sydjylland og Vestjylland med henholdsvis 84,2 og 82,8 kvadratmeter i gennemsnit i 2020.

De mindste sommerhuse findes på Vest- og Sydsjælland og på Fyn med henholdsvis 65,4 og 69,5 kvadratmeter i gennemsnit.

Kontakt:

Økonomisk konsulent Jacob Hangaard, jha@danskbyggeri.dk, telefon 61 66 53 58

Pressechef Helen Jensen, hje@danskbyggeri.dk, telefon 21 24 47 02

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/de-nordsjaellandske-sommerhuse-bliver-storre-og-storre?releaseId=13596857

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu