ANNONCE

PRM / DEAS opgraderer Findbolig.nu i samarbejde med Valtech

26. marts 2020 09:52 | Af: Ritzau Info
 

DEAS har netop indgået aftale med det førende digitale konsulenthus Valtech om opgradering og udvikling af DEAS’ boligudlejningsportal Findbolig.nu.

Pressemeddelelse fra DEAS

Boligportalen har årligt cirka 1 mio. besøgende og bruges af bl.a. pensionsselskaber og -kasser samt private udlejere til udlejning samt håndtering af ventelister og fortrinsudlejning.

“Denne investering udspringer af vores nye digitale strategi, hvor lejernes brugeroplevelse er et centralt element i vores fremtidige serviceleverancer,” fortæller Henrik Dahl Jeppesen, adm. direktør i DEAS.

Potentielle lejere vil blive præsenteret for et helt nyt, brugervenligt og digitalt univers, hvor de nemt og hurtigt kan finde deres nye bolig.

“DEAS ønsker at tage lederskab på den digitale front, og dette er blot ét af områderne. Vi vil skabe en udlejningsplatform, der sikrer det rette match mellem ejer, lejer og bolig, og dermed baner vejen for at realisere danskernes boligdrømme,” siger Henrik Dahl Jeppesen.

Brugeroplevelsen i fokus

Aftalen med Valtech indebærer udvikling af et nyt, moderne site med en forbedret digital funktionalitet, design samt indhold, der er tilpasset lejernes kunderejse med brugeroplevelsen i fokus.

“Vi glæder os til samarbejdet med DEAS. Vi kan byde ind i realiseringen af DEAS’ digitale vision med stor erfaring med digital transformation af stærke internationale og nationale brands, og vores for-analyse viser et stort potentiale for at styrke brugeroplevelsen og dermed platformens effektivitet,” siger Line Huusom, Account Director, Insights + Experience, Valtech.

DEAS har arbejdet sammen med Valtech på en række projekter, bl.a. en opgradering af deas.dk samt selvbetjenings-appen DEAS 24syv.

“Vi har valgt Valtech, fordi de er super skarpe og besidder unikke digitale kompetencer – særligt inden for digital innovation og transformation. Og vi skal sammen sikre en helt optimal kundeorienteret brugeroplevelse gennem hele udlejningsprocessen,” slutter Henrik Dahl Jeppesen.

Over 6.000 boliger udlejes på årsbasis via Findbolig.nu. Sitet forventes at blive relanceret januar 2021.

For mere information
CEO/adm. direktør Henrik Dahl Jeppesen, DEAS, mobil 27 90 10 35
Account Director, Insights + Experience, Line Huusom, Valtech, mobil 25 28 69 58.

Kort om Valtech
Valtech er et af Danmarks førende digitale bureauer, der med kontorer i København og Aarhus i dag tæller over 150 medarbejdere fordelt på over 30 forskellige nationaliteter. Valtech indgår i den globale Valtech Group med godt 3000 medarbejdere på 40 kontorer verden over i bl.a. London, Paris, Amsterdam, Stockholm, New York, Sao Paolo og Singapore. Den danske kundeliste omfatter udover DEAS bl.a. TrygFonden, Telia, Novo Nordisk, Lundbeck, Sanofi, Coloplast, Grundfos Bayer og Wonderful Copenhagen.

Kort om DEAS-koncernen
DEAS-koncernen (DEAS Holding A/S) rummer de to selskaber DEAS A/S og DEAS Asset Management A/S, der tilsammen leverer alle ydelser inden for ejendomsforvaltning. Koncernen er specialiseret i ejendomsadministration og asset management. Derudover tilbydes udlejning, drift og vedligehold, bygherrerådgivning, Facility Services og offentlig-privat partnerskab (OPP). Koncernens over 900 medarbejdere betjener kunder og lejere fra kontorer i København, Aalborg samt Aarhus. Den samlede portefølje under administration er ca. 2.300 ejendomme, og i alt 77.000 lejere – virksomheder og familier – serviceres hver dag. DEAS Holding A/S ejes af Montagu Private Equity.

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/deas-opgraderer-findbolignu-i-samarbejde-med-valtech?releaseId=13590675

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu