ANNONCE

PRM / Den danske konges magt gennem historien

1. september 2020 12:00 | Af: Ritzau Info
 

I år har Dronning Margrethe II af Danmark fejret sin 80-års fødselsdag. Som den siddende monark er hun den sidste, der beskrives i bogen “Kongen i Danmark”, hvor historikeren Rikke Agnete Olsen har beskrevet hver enkelt regent i verdens måske ældste monarki. Grafiker Jørgen Kraglund har ligeledes gengivet hver enkelt i sin velkendte streg fra tidsskriftet Skalk – tro mod sit forlæg, men samtidig helt sin egen.

Pressemeddelelse fra Turbine Forlaget A/S

Kongedømmet i Danmark har været meget igennem. Engang var kongen den øverste i samfundets hierarki og havde magten. I dag er Danmark et demokrati med konstitutionelt monarki, der nyder stor respekt og anerkendelse, men ikke har nogen politisk magt, for nu er det folket, der afgør, hvem der skal lede staten.

Kronen har både været afskaffet og kunnet herske enevældigt. Kongen i Danmark handler om kongedømmets skiftende vilkår og muligheder i Danmarks lange historie – helt fra sagnkongernes tid til den første konge, hvor regeringsperioden er kendt, Gorm den Gamle, og op til regenterne i nyere tid. Rikke Agnete Olsen beskriver, hvordan de forvaltede magten og mulighederne, der fulgte med kronen. Hvad kunne de reelt gøre, og hvad gjorde de? Hvad kom der ud af deres handlinger?

Jørgen Kraglunds illustrationer bygger på samtidige gengivelser af den enkelte konge. De ældste kendes oftest kun fra mønter, men senere er kongerne gengivet på segl, buster, malerier og senest fra fotografier. Trofaste læsere af tidsskiftet Skalk vil kunne genkende Jørgen Kraglunds stil og charme i hver enkelt tegning.

Jørgen Kraglund og Rikke Agnete Olsen har arbejdet sammen om mange projekter gennem årene, men aldrig om Danmarks kongerække. Med Kongen i Danmark vil de fortælle kongedømmets historie, og de glæder sig samtidigt over at kunne sende denne hilsen til Danmarks siddende regent og har derfor også givet bogen undertitlen: En hilsen til dronning Margrethe i anledning af fødselsdagen 2020.

Fakta om bogen:

Kongen i Danmark
Forfatter: Rikke Agnete Olsen
Illustrator: Jørgen Kraglund
Forlag: TURBINE
ISBN: 9788740661392
Sidetal: 168
Vejl. pris: 299,95 kr.
Udkommer d. 3. september 2020

Kontakt:

PR og kommunikation Marie Jensby tlf.: 60548460 email: marie.jensby@turbine.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/den-danske-konges-magt-gennem-historien?releaseId=13599032

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu