ANNONCE

PRM / Den danske startup Viggo bestiller 300 elbiler hos californiske Fisker til levering i 2022

22. oktober 2020 12:40 | Af: Ritzau Info
 

Tech startuppen og kørselstjenesten Viggo har netop indgået aftale med californiske Fisker, Inc
om levering af 300 Fisker Ocean elbiler.

Pressemeddelelse fra viggo

Tech startuppen og kørselstjenesten Viggo har netop indgået aftale med californiske Fisker Inc. om levering af 300 Fisker Ocean elbiler. Aftalen er næste skridt på vejen til mere bæredygtig mobilitet i de skandinaviske byer.

Fisker Inc. producerer nogle af verdens mest miljøvenlige elektriske biler, og lancerer i 2022 deres eldrevne SUV, Fisker Ocean.
Den californiske virksomhed, ledet af danske Henrik Fisker, har netop annonceret at
virksomheden har underskrevet en aftale med danske app-baserede mobilitetstjeneste Viggo.

Bilen Fisker Ocean kommer således til at indgå i en flåde som udelukkende består af elektriske biler, og som vil servicere flere skandinaviske byer i 2023.

Viggo, der blev grundlagt i 2019, udfordrer standarderne for bytransport gennem avanceret datadreven teknologi, nul-emissionsbiler og skandinavisk enkelhed.

Siden starten har Viggo opbygget et netværk bestående af mere end 55 elbiler (planmæssigt 100 elbiler ved årets udgang) og virksomheden har i dag gennemført mere end 100.000 ture.

Fisker er med Ocean klar til at levere den bedste rækkevidde i klassen, funktionelt interiør, plads til tre rækker med siddepladser og overordnet et køretøj, der virkelig kan præstere.

“Vi skabte Fisker Ocean med fokus på plads, rækkevidde og kvalitet – og disse ting er også meget vigtige for Viggo, deres chauffører og deres kunder”, siger Henrik Fisker, formand og CEO for Fisker.

Viggo forventes at overtage 300 elektriske luksus-SUV’er fra Fisker Ocean, startende fra 4. kvartal 2022.

“Vi grundlagde Viggo for at skabe en bedre og mere bæredygtig oplevelse for vores kunder. Vores valg af Ocean er en afgørende vigtig del af denne mission. Siddepladsen, det fleksible rum i Fisker Ocean og de forventede driftsomkostninger gør elbilen til et meget logisk valg til vores flåde”, kommenterer Kenneth Herschel, founder og CEO for Viggo.

Transport- og mobilitetssektoren udgør i dag ca. en tredjedel af Danmarks CO2-udledning – og elbiler er et stærkt værktøj til at sætte ind mod klimaforandringerne fra dansk side.

Med partnerskabet bliver der derfor sat endnu mere strøm til den grønne omstilling.

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/den-danske-startup-viggo-bestiller-300-elbiler-hos-californiske-fisker-til-levering-i-2022?releaseId=13602800

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu