ANNONCE

PRM / Den globale rejsebranche vælger UVD Robots

23. september 2020 07:00 | Af: Ritzau Info
 

Lufthavne, hoteller og tog-selskaber bruger selvkørende desinfektions-robotter til at genskabe sikkerhed og tryghed for kunderne, så rejsebranchen igen kan vinde terræn.

 

Pressemeddelelse fra Blue Ocean Robotics

Samtidig med, at den seneste prognose fra US Travel Association af Tourism Economics forudsiger et tab på i alt 3.200 milliarder kroner i tab globalt ved udgangen af 2020, konstaterer UVD Robots, at deres autonome desinfektions-robotter i stigende grad bliver anvendt af hoteller, jernbaner og lufthavne i hele verden. UVD Robots’ mobile og selvkørende robot er udstyret med UVC-lys og et stort antal desinfektions-specialiserede apps til desinfektion mod vira og bakterier, ikke kun på overflader, men også i luften, hvilket giver en fuldstændig løsning til infektionskontrol og -forebyggelse.

“Rejsebranchen ser på, hvordan de hurtigt kan få de rejsende tilbage og gør derfor meget ud af at skabe tillid ved at imødekomme markedets øgede forventninger til tryghed og hygiejneniveau. Fordi vores UVD-robotter er så enkle, sikre og effektive, arbejder vi sammen med et stigende antal hoteller, lufthavne, tog-selskaber og andre i rejsebranchen for at bringe desinfektionsløsninger af hospitalskvalitet ind i deres rammer. Vi er ovenud begejstrede over at kunne spille en rolle i genopretningen af denne industri, ” siger Per Juul Nielsen, CEO i UVD Robots.

Hoteller

I begyndelsen af september 2020 annoncerede YOTEL Boston, et hotel med 326 værelser ved havneområdet i Boston, at det vil implementere UVD Robots-teknologien. Fra og med 15. september 2020 bliver udvalgte værelser inden for YOTEL desinficeret af UVD-robotterne, når de er ledige, ligesom fællesarealer desinficeres, når der ikke færdes gæster.

“YOTEL Boston er beæret over at implementere UVD Robot-teknologien og kunne tilbyde gæsterne et endnu højere desinfektionsniveau både i fællesområder og på udvalgte værelser, siger Trish Berry, General Manager, YOTEL Boston.

“Lige nu er det afgørende for hotelbranchen ikke kun at forbedre, hvordan vi beskytter rejsende, men også at give dem vished om, at vi tager alle tiltag i anvendelse fra check-in til check-out. Vores partnerskab med UVD Robots er en udvidelse af YOTELs koncept, hi-tech, lo-touch, hvor vi med avanceret teknologi sikrer en god kundeoplevelse med minimalt berøring. Dertil hører også #SmartStay-filosofien, som handler om, at vi sørger for at enhver gæst får det, der gør at de føler sig trygge som rejsende.”

De autonome desinfektionsrobotter er også i brug i Europas hotelindustri, f.eks. på Clarion Hotel & Congress Copenhagen Airport, som i øjeblikket tester UVD-robotter og bruger dem til at desinficere konferencelokaler og offentlige områder.

“Vi synes, det er en meget spændende mulighed at udforske mulighederne i UVD-robotter. Det er fascinerende at se, hvordan robotter nu bevæger sig fra at kunne slå græs og støvsuge huse til også at kunne desinficere lokaler,” siger generaldirektør Jesper Olesen, der også fremhæver dette som en vigtig konkurrenceparameter.

“Vi ser desinfektion på hospitalsniveau som en ny måde at tilbyde merværdi som et led i vores kommunikation til vores gæster om, hvorfor de skal vælge vores hotel.”

Lufthavne og togstationer

I sidste uge blev Gerald R. Ford International Airport (GRR) endnu en af de lufthavne i USA, der bruger en UVD-robot. UVD-robotterne bliver brugt til at desinficere toiletter, bagage-udleveringsområder, passager-kontrolsteder, sikkerhedskontrollen og andre områder efter lukketid.

“Grand Rapids lufthavn har valgt at bruge UVD-robotter på grund af produktets autonome evne, der gør det muligt for GRR at være på forkant med UVC-teknologi,” forklarede Timothy Haizlip, CM, vedligeholdelsesdirektør for Gerald R. Ford International Airport Authority. “UVC-teknologi skaber et mere sikkert miljø for vores rejsende og er i overensstemmelse med vores ‘Fly Safe, Fly Ford’ kampagne.”

Derudover har UVD Robots, som en del af en “Fly Safe” -kampagne i kølvandet på COVID-19, nu været i drift i Heathrow Lufthavn i London i adskillige måneder.

“Vi får fremragende tilbagemeldinger på robottens ydeevne fra lufthavnen,” siger Heath Williams, administrerende direktør og grundlægger af Nordic Eye Sales Accelerator, UVD Robots ‘salgspartner i Storbritannien, der også arbejder med St. Pancras International jernbanestation i London, som modtager UVD-robotter i de kommende dage, og planlægger at indsætte dem til desinficering af toiletterne på stationerne.

Adskillige andre projekter med UVD Robots gennemføres i øjeblikket i rejsebranchen i Mellemøsten, herunder Hamad International Airport i Qatar.

Om UVD-robotter og Blue Ocean Robotics

UVD Robots er et datterselskab af en af verdens førende koncerner inden for udvikling af professionelle servicerobotter, Blue Ocean Robotics, der også tæller datterselskaberne GoBe Robots og PTR Robots. Blue Ocean Robotics har hovedkontor i Europas “robothovedstad” Odense i Danmark, hvor koncernen udvikler, producerer og sælger professionelle servicerobotter primært inden for sundhed, hospitality, byggeri og landbrug. Robotterne er udviklet fra problem, idé og design over udvikling, kommercialisering og hele vejen til skalering. Hver robot er organiseret i sit eget datterselskab, hvilket gør Blue Ocean Robotics til verdens første Robot Venture Factory.

Kontakt:

Merima Cikotic, Head of PR & Marketing
Blue Ocean Robotics Group
E: mc@blue-ocean-robotics.com
T:  +45 7199 5606

Malene Grouleff, PR-konsulent
Grouleff Communications
T: +45 28915809
E: malene@grouleff.it

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/den-globale-rejsebranche-vaelger-uvd-robots?releaseId=13600501

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu