PRM / Der bliver bygget mere end Danmarks Statistik siger

30. maj 2018 12:14 | Af: Ritzau Info
 

Danmarks Statistik har endnu engang opjusteret sit skøn for, hvor mange nye boliger, der bygges. Men Dansk Byggeri stiller spørgsmål ved tallene. Udviklingen går endnu hurtigere, og der vil løbende komme flere opjusteringer, vurderer analysechef Andreas Fernstrøm.

Pressemeddelelse fra Dansk Byggeri

Siden februar har Danmarks Statistik opjusteret tallene for boligbyggeriet med ca. 1.500 boliger i 2016 og ca. 2.600 i 2017. Med de nye tal fortsætter serien af opjusteringer.

– 2016 og 2017 bliver bedre og bedre for hver gang der offentliggøres nye tal. Men udviklingen er endnu bedre, end tallene viser. Især i år må der ligge store opjusteringer i pipelinen, siger analysechef Andreas Fernstrøm, Dansk Byggeri.

De første tal for 2018 fra Danmarks Statistik viser, at der påbegyndes færre boliger i 1. kvartal i år sammenlignet med sidste kvartal 2017. Men de tal er også for usikre til, at man kan bruge dem.

Går det samlede byggeri tilbage?

Hvis man ser på alle typer af bygninger, og altså ikke kun boliger, viser tallene fra Danmarks Statistik, at der blev påbegyndt ca. 26.000 bygninger i 2016 og 17.400 i 2017. Det svarer til en nedgang på 33 procent. Men det billede genkender Dansk Byggeri ikke.

– At der skulle være en nedgang i byggeriet på en tredjedel i 2017 – når der vel at mærke er taget højde for forsinkelser – er simpelthen ikke korrekt. Der er markant mere gang i byggebranchen. Danmarks Statistik bør se lidt mere ud af vinduet og lidt mindre på computerskærmen, siger analysechef Andreas Fernstrøm, Dansk Byggeri.

Kontakt:

Analysechef Andreas Fernstrøm, afe@danskbyggeri.dk, telefon 21 26 66 34
Pressechef Helen Jensen, hje@danskbyggeri.dk, telefon 21 24 47 02

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/der-bliver-bygget-mere-end-danmarks-statistik-siger?releaseId=12944974

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu