PRM / Der oprettes næsten 4.000 flere lærepladser i byggeriet end for fem år siden

11. juli 2018 06:45 | Af: Ritzau Info
 

Vejen til en læreplads i bygge- og anlægsbranchen er blevet betydelig kortere for dem, der ønsker at uddanne sig til håndværker. En opgørelse fra Dansk Byggeri estimerer, at der i 2018 oprettes godt 3870 flere lærepladser i byggeriet i forhold til 2014. Det er dejligt at se, at den høje beskæftigelse smitter af på antallet af praktikpladser, siger underdirektør Louise Pihl.

Pressemeddelelse fra Dansk Byggeri

Dansk Byggeri har set på udviklingen i de seneste fem år, og pilen peger kun opad. Virksomhederne i byggeriet tager i stigende grad lærlinge, og det dokumenteres af tallene.

I 2014 fik godt 6.000 en læreplads i byggeriet. I 2018 forventer Dansk Byggeri, at antallet af

af aftaler om praktikplads inden for bygge- og anlægsbranchen stiger til knap 10.000. Stigningen er på 64 procent på fem år.

Den skønnede udvikling i 2018 er baseret på tendenserne fra de første fire måneder i år.

Vi nærmer os 10.000 nye praktikpladser
Sammenlignet med 2017 viser de første fire måneder af 2018 en stigning på 17 procent i antallet af aftaler om praktikpladser.

– Jeg glæder mig over udviklingen. Vi har opfordret vores medlemmer til at oprette praktikpladser, og det budskab har de taget til sig. Den høje beskæftigelse i byggeriet smitter af, og der bliver oprettet mange nye lærepladser. Branchen har brug for faglærte medarbejdere, så virksomhederne kan løse den stigende mængde opgaver, siger underdirektør Louise Pihl, Dansk Byggeri.

– De første fire måneder af 2018 lover godt for resten af året, og jeg er spændt på, om vi i 2018 når de magiske 10.000 nye praktikpladser i byggeriet. Som udviklingen ser ud nu, er vi meget tæt på.

Kontakt:

Underdirektør Louise Pihl tlf.: 25 66 63 12 email: lop@danskbyggeri.dk

Kommunikationskonsulent Karin Skolnik tlf.: 23 25 84 69 email: kas@danskbyggeri.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/der-oprettes-naesten-4000-flere-laerepladser-i-byggeriet-end-for-fem-ar-siden?releaseId=13205120

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu