ANNONCE

PRM / Det bliver ikke meget større end Mahlers 3. symfoni

3. marts 2020 08:06 | Af: Ritzau Info
 

Kun få kompagnier i verden har fået lov at opføre John Neumeiers imponerende ballet, som nu kan opleves for første gang i Danmark på den største scene, Det Kongelige Teater råder over, nemlig Operaens Store Scene.

Pressemeddelelse fra Det Kongelige Teater

Den kendte koreograf John Neumeier har skabt en imponerende ballet, som for første gang opføres på Det Kongelige Teater. Kun få kompagnier i verden har fået lov at opføre det storslåede værk, som fra lørdag den 14. marts kan opleves på den største scene, Det Kongelige Teater råder over, nemlig Operaens Store Scene.

John Neumeier er kendt for sine store, dramatiske handlingsballetter, men med Mahlers 3. symfoni er han gået helt anderledes til værks. Her er koreografien alene skabt ud fra Gustav Mahlers magtfulde musik, som gennem 6 satser tager lytteren med på en rejse gennem melankoli, kærlighedens flygtighed og naturens skønhed. Den Kongelig Ballets dansere står på scenen i deres reneste form, og det er deres fysiske og følelsesmæssige tilstedeværelse, som sammen med musikken bliver drivkraften i fortællingen.

Mahlers 3. symfoni er en forestilling, hvor de mandlige dansere i den grad får lov at vise, hvad de kan, og forestillingen er en kæmpe mulighed for at opleve de mange mandlige talenter, Den Kongelige Ballet består af lige nu, heriblandt solodanser Jonathan Chmelensky og Andreas Kaas, som efter at have været skadet i et år nu er tilbage på scenen.

I Mahlers 3. symfoni kan publikum både lade sig forføre af danserne på scenen eller læne sig tilbage og give sig hen til musikken. Mahlers symfoni opføres normalt som et rent orkesterværk og spænder over alt fra de små, elegiske blæserstykker til de storladne, triumferende strygerpassager. Derfor skal der ikke mindre end både Det Kongelige Kapel, Det Kongelige Operakors damer, en mezzosopran og Københavns Drengekor til at løfte opgaven med at fylde Operaens enorme rum med Mahlers musik.

Mahlers 3. symfoni har premiere den 14. marts kl. 20 i Operaen og spiller til den 5. april.

Koreografi: John Neumeier
Musik: Gustav Mahler
Kostumer: John Neumeier
Lysdesign: John Neumeier
Iscenesættelse: John Neumeier
Dirigent: Hossein Pishkar

Den Kongelige Ballet
Det Kongelige Kapel
Det Kongelige Operakor – damer
Københavns Drengekor – Det Kongelige Kantori

Kontakt:

PR og presseansvarlig, ballet Nathasja Lauritsen tlf.: +45 28 45 58 70 email: nlau@kglteater.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/det-bliver-ikke-meget-storre-end-mahlers-3-symfoni?releaseId=13589033

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu