ANNONCE

PRM / Det er Sommerbogstid!

9. juni 2020 14:18 | Af: Ritzau Info
 

Tradition tro kører læsekampagnen Sommerbogen i sommermånederne – denne gang i nytænkt form

Pressemeddelelse fra Guldborgsund Kommune

Læs en bog i mørket med lommelygte. Læs en bog med fødderne i vandet. Vælg en bog med lukkede øjne og læs den! Hvert år deltager tusindvis af børn og unge i Danmarks største læsekampagne, Sommerbogen, og i år bliver sikkert ingen undtagelse.

Hent udfordringsarket på biblioteket eller online
I år bliver Sommerbogen dog en smule anderledes. Kravet om boganmeldelser træder i baggrunden, og i stedet skal du udfordre sig selv undervejs, når fokus rettes mod selve læseoplevelsen. Du skal dog fortsat læse minimum tre bøger.

Inden du går i gang, skal du hente et udfordringsark på dit lokale bibliotek eller på guldbib.dk. På arket finder du 30 læseudfordringer med varierende sværhedsgrader. For at deltage i lodtrækningen om en af de tre hovedpræmier, skal der løses mindst 10 af udfordringerne.

Alle, der deltager, er med i lodtrækningen om hovedpræmierne, som er at tømme en boghandel på 5 minutter. Derudover får alle, der deltager hos Guldborgsund-bibliotekerne, en gratis boggave, når de afleverer arket på biblioteket.

Sommerbogen kører fra 12. juni til og med 22. august og er for børn og unge i alderen 6 til 15 år.

Om Sommerbogen
Bag kampagnen står De danske Børnebiblioteker, der arbejder hen imod Sommerbogens fornemmeste opgave – nemlig at tilbyde børn en masse spændende litteratur i den lange sommerferie.

Sidste år deltog tusindvis af børn fra hele landet, der i alt lavede over 30.000 boganmeldelser og dermed var med til at slå det rekordhøje antal anmeldelser fra tidligere år.

Kontakt:

Kommunikationskonsulent hos Guldborgsund-bibliotekerne, Mette Rygaard Poulsen, telefon 2518 0811

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/det-er-sommerbogstid?releaseId=13594815

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu