ANNONCE

PRM / Det store bæredygtighedsbedrag

16. november 2020 15:44 | Af: Ritzau Info
 

Sustainability og Corporate Social Responsibility (CSR) er nogle af de hotteste buzzwords i erhvervslivet. Alle store virksomheder arbejder i dag med bæredygtighed og samfundsansvar. Desværre batter det ikke rigtig noget – alt for ofte er der tale om vinduespynt frem for reelt samfundssind.

Pressemeddelelse fra Turbine Forlaget A/S

I bogen “Vinduespynt og samfundssind – når virksomheder (ikke) tager ansvar” retter filosofferne Claus Strue Frederiksen og Martin Marchman Andersen en skarp kritik af den nuværende praksis på CSR-området. Ifølge forfatterne er CSR blevet et cirkus, hvor alle virksomheder kan optræde. Hvor man taler om win-win, om at skabe værdi for både aktionærer og det øvrige samfund. Grøn omstilling og samfundssind, ja tak! – så længe det ikke koster noget.

“På trods af det enorme fokus, der er på området, er resultaterne yderst beskedne. CSR batter ikke rigtig noget. Et af problemerne synes at være, at CSR har udviklet sig til en feel-good-industri, hvor det handler om at arbejde med verdensmålene og klappe ad hinanden, uanset hvor minimal indsatsen rent faktisk er.” – fra bogen

Verden står overfor en række alvorlige udfordringer. Klimaforandringer, tab af biodiversitet, økonomisk ulighed og politisk polarisering. Det private erhvervsliv rummer et enormt potentiale for at løse den slags problemer, men det nuværende bidrag er langt fra tilstrækkeligt. Vi kan og må forvente mere af virksomhederne.

Denne bog byder både på kritik og løsninger. Kritik af den nuværende CSR-praksis, der i høj grad er præget af vinduespynt og kortsigtede profithensyn. Løsninger i form af principper og konkrete guidelines, som virksomheder bør efterleve, hvis de for alvor ønsker at tage ansvar og bidrage til at løse verdens store udfordringer. Ægte ansvarlighed, i forretningsverdenen såvel som i livet, er ikke altid en gratis omgang.

Claus Strue Frederiksen er mag.art. og ph.d. i filosofi. Han har forsket og undervist i etik, politisk filosofi og virksomheders samfundsansvar ved Københavns Universitet i perioden 2008-2018. I dag er han ansat som bæredygtighedskonsulent ved den danske biotekvirksomhed Gubra. Claus har publiceret en lang række artikler i danske dagblade og magasiner om CSR og bidraget til diverse bøger og internationale tidsskrifter om emnet.

Martin Marchman Andersen er cand.mag. og ph.d. i filosofi og har forsket og undervist i etik, politisk filosofi og videnskabsfilosofi, blandt andet på Københavns Universitet og DTU. Martin har publiceret en lang række artikler i internationale tidsskrifter og har i flere år interesseret sig for, hvordan virksomheders bæredygtighed kan måles og sammenlignes. I dag er han lektor i filosofi på Statens Institut for Folkesundhed.

Om bogen:

Vinduespynt og samfundssind
Forfattere: Claus Strue Frederiksen & Martin Marchman Andersen
Forlag: Turbine
ISBN: 9788740666045
Sidetal: 208
Vejl. pris: 249,95 kr.
Udgivelsesdato: 20. november 2020

Kontakt:

PR og kommunikation Marie Jensby tlf.: 60548460 email: marie.jensby@turbine.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/det-store-baeredygtighedsbedrag?releaseId=13604414

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu