PRM / Det trykte ord er mere troværdigt end det digitale

4. april 2018 06:31 | Af: Ritzau Info
 

Flere og flere danskere læser såvel fag- som skønlitteratur, og ifølge ekspert trives bogen som medie i bedste velgående. Kunder hos trykkeri i Gråsten vælger den trykte bog for at få troværdighed og gennemslagskraft.

Pressemeddelelse fra Toptryk Grafisk

Ifølge rapporten Bogens og litteraturens vilkår 2017 har der generelt fra 2010 til 2016 været en stigning i antallet af danskere, der læser. Det gør sig gældende inden for såvel skøn- som faglitteratur. Ifølge Klaus Bruhn Jensen, der er professor på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns universitet, er bøgernes tid på ingen måde forbi.

– Der er ingen tvivl om, at bogen som medie stadig lever og har det ganske godt. Samtidig er vi i en overgangsfase, hvor bøger i stigende grad bliver tilgængelige på digitale platforme, og her er det især den yngre del af befolkningen, som i første omgang sætter pris på og tager bogen til sig, siger Klaus Bruhn Jensen.

Tryk hvis man skal tro dig

Toptryk Grafisk i Gråsten, der producerer bøger for mange forlag og selvudgivere, mærker, at kunderne i høj grad vælger at få trykt fysiske bøger, fordi det borger for kvalitet i indholdet. Det sønderjyske trykkeri, der fra 2015 til 2017 har oplevet en stigning i antallet af trykte titler på 50 procent, producerer i gennemsnit 25 trykte titler om dagen.

– Gennemslagskraften kommer med en trykt bog – der er ikke meget, der har større troværdighed. Når en fysisk bog er udgivet, fanger bordet, og forfatter og forlag skal kunne stå inde for produktet, også for eftertiden. Derfor bliver arbejdet gjort grundigere. Hvis vi for eksempel læser noget på digitale medier, har vi heller ikke samme tillid og forventning til seriøsitet, som hvis det stod på tryk, mener Palle Bo Schmidt, der er salgs- og marketingchef i Toptryk Grafisk.

Tryksagen er et unikt tidsbillede

Bøgers vigtighed som kulturbærende medier, bliver tydelige, når Statens Museum for Kunst eksempelvis vælger at udskifte ordene ‘hottentot’ og ‘neger’ med ‘afrikaner’. Et trykt eksemplar af en bog kan ikke redigeres efterfølgende, og ældre udgivelser vil derfor altid stå tilbage som unikke billeder af fortiden.

– Når ‘negerkongen’ for eksempel fjernes fra Pippi-bøgerne i nyere produktioner, ændres værket, som det var. Og her kommer bogen igen til sin ret som et enestående kulturbærende medie. Tidligere udgaver giver jo et enestående tidsbillede, der viser, hvad der engang var tilladt, siger Palle Bo Schmidt.

Kontakt:

Olav Arnkjær
Relations Specialist, Epicent PR
(+45) 78 70 09 21
oar@epicent.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/det-trykte-ord-er-mere-trovaerdigt-end-det-digitale?releaseId=12549785

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu