PRM / DI: Regeringsudspil vil kickstarte det offentlig-private samarbejde – og skabe mere velfærd

16. maj 2018 11:06 | Af: Ritzau Info
 

Regeringen har offentliggjort et udspil for et bedre samarbejde mellem virksomheder og offentlige myndigheder om opgaverne i den offentlige sektor. Udspillet kan puste helt nyt liv i samarbejdet og skabe mere – og bedre – velfærd til borgerne, mener DI.

Pressemeddelelse fra DI – Dansk Industri

– Vi ved, at der er store gevinster for borgerne, når myndigheder og virksomheder arbejder sammen om at levere og udvikle vores velfærdsydelser. Med regeringens udspil kan vi endelig få kickstartet det offentlig-private samarbejde, som har stået stille i en årrække. Det hilser vi meget velkommen i DI, og vi står klar til at samarbejde, siger direktør Tine Roed.

– Når vi taler med kommunerne, er der udtalt efterspørgsel efter mere samarbejde, men der er behov for, at det bliver hjulpet lidt på vej, siger Tine Roed.

Regeringen foreslår, at stat og kommuner skal sende 35 pct. af de egnede opgaver i udbud i 2025, mens regionerne skal sende 25 pct. i udbud. Det er et ambitiøst og realistisk forslag, mener DI.

– Regeringen sætter med sit udspil en klar retning mod et stærkere offentlig-privat samarbejde. Det er rigtig positivt – både for borgere og for virksomheder. Måltallene for de offentlige udbud er ambitiøse, og de er absolut realistiske. Det afgørende er, at opgaven går til den bedste leverandør – uanset om det så er en privat virksomhed eller en offentlig leverandør, siger DI’s Tine Roed.

Regeringen lægger desuden op til, at der skal skabes partnerskaber mellem kommuner, regioner og erhvervsorganisationer, og der skal etableres et forum for at styrke dialog, effektive udbudsprocesser og udbredelse af bedste praksis. Det giver genklang i virksomhederne.

– Der er mange gode eksempler på, at private virksomheder bidrager til at forbedre vores offentlig sektor ved at udvikle nye løsninger, bruge digitalisering eller ændre arbejdsgangene. Et endnu bedre offentlig-privat samarbejde vil ganske enkelt give mere velfærd for borgernes skattekroner, siger Tine Roed.

Regeringsudspillet indeholder også initiativer, der skal nedbringe virksomhedernes udgifter, når de byder på offentlige opgaver. Initiativerne skal bl.a. gøre det nemmere for små virksomheder at give et tilbud. DI mener også, at det skal være enkelt og uden store omkostninger at byde på offentlige opgaver.

– For at sikre den bedst mulige konkurrence om opgaverne, skal det være nemt og billigt for virksomhederne at byde på opgaverne. Derfor er det afgørende, at politikere og myndigheder skruer udbuddene sammen med det for øje. Det er i alles interesse, da det giver bedre tilbud fra virksomhederne og endnu mere velfærd for pengene til borgerne, siger Tine Roed.

De foreslåede initiativer skal indgå i forhandlingerne om kommunernes og regionernes økonomi for 2019.

Følg os på:

https://www.facebook.com/danskindustri/?fref=ts” target=”_blank”>https://twitter.com/danskindustri?lang=da” target=”_blank”>https://www.linkedin.com/company-beta/163193″ target=”_blank”>https://www.instagram.com/danskindustri/” target=”_blank”> if (md.phone()) { //create space for tv2 format banner var post_class = 'class="article-content post-1130936 pressreleases type-pressreleases status-publish hentry"'; document.write('

'); document.write('
'); document.write('
'); document.write('
'); document.write('
'); document.write(''); document.write(''); document.write('
'); document.write('
'); document.write('
'); document.write('
'); document.write('
'); document.write('
'); document.write(''); document.write('
Del din kommentar
Forsiden lige nu