ANNONCE

PRM / Din teateroplevelse afgøres af en terning

19. november 2020 07:00 | Af: Ritzau Info
 

Hvordan ville mit liv være, hvis jeg var en anden? Tanken kan strejfe én, når hamsterhjulet ruller. På Sort/Hvid gør vi tanken til virkelighed og skaber en teaterforestilling, hvor hovedkarakterens personlighed afgøres af et kast med en terning. En terning, som publikum kaster.

Pressemeddelelse fra Sort/Hvid

Jeg oplever, at mange render rundt og drømmer om, at være en anden. Hvorfor så ikke bare være det? Vi bliver begrænset af, at vi har en personlighed, som vores handlinger skal passe ind i. Jeg vil skubbe til folks idé om, hvem de kan være, og hvordan de kan handle.

TERNINGEKVINDEN bliver en forestilling, som er ny hver aften, fordi dele af handlingen afgøres af et kast med en terning. Sammen med publikum spiller skuespillerne terninger om, hvilken personlighed de skal have, og hvad de skal gøre. Forestillingen foregår både i salen og transmitteret fra byrummet, hvor skuespillerne går ud og møder virkeligheden, som de karakterer terningen har bestemt, at de skal være.

Sigrid Johannesen, instruktør TERNINGEKVINDEN

LAD OS GENOPLIVE HVERDAGEN
Hovedkarakteren i TERNINGEKVINDEN (Lucia spillet af Malin Rømer Brolin-Tani) er fanget i hverdagens uendelige gentagelser med mand, barn, job, måltider. For at bryde ud af hamsterhjulet og få fornyet energi ind i hverdagen, overlader Lucia sit liv til et spil terninger. Hun afgør simpelthen, hvem hun skal være, og hvad hun skal gøre ved at kaste med en terning. Terningen får publikum lov at kaste.

TERNINGEKVINDEN skabes i samarbejde mellem Teater Momentum og Sort/Hvid, hvor den kan opleves henholdsvis den 23. november – 19. december 2020 og den 9. januar til 30. januar 2021.Forestillingen er en del af sæson 2020/2021, hvor Sort/Hvid både findes på adressen i Kødbyen i København og på Teater Momentum i Odense. Sæsonen kalder vi ÅR NUL, og den er dedikeret til at genstarte den politiske fantasi.

ET SOCIALT EKSPERIMENT – skuespillerne har spillet terninger i forberedelserne
I fortællinger går vi meget op i, om karaktererne er troværdige – ligesom vi går op i, at vores medmennesker er det. Men hvordan ser en troværdig person overhovedet ud? Med denne forestilling forsøger vi at skubbe til opfattelsen af det helstøbte og færdigudviklede individ ved at lade tilfældet råde, fortæller William Lippert, dramatikeren bag TERNINGEKVINDEN.

Skuespillerne har forberedt sig på tilfældighedspillet ved at spille terninger i forberedelserne. Et kast med en terning har for eksempel afgjort, hvilket humør de skulle være i, hvilke handlinger de skulle udføre, og hvem de skulle være. De har skiftet køn, været pædofile, gamblere, sexarbejdere, voldtægtsforbrydere, minkavlere og alt midt imellem. Som en del af forestillingen bevæger skuespillerne sig ud af teatersalen og ud i byrummet, hvor de interagerer med virkeligheden som den karakter, terningen har bestemt, at de er.

Vi er nødt til at bryde med ‘sådan er jeg’-mentaliteten. ‘Jeg går ikke til demonstration, for sådan en type er jeg ikke’ eller ‘jeg kunne aldrig begå kriminalitet, for sådan er jeg ikke’. Identitet udelukker én fra at identificere sig med andre skæbner end ens egen. Vi bruger hele tiden energi på at passe ind i en bestemt personlighed i stedet for at åbne op for andre måder at leve på. Identitet er samfundets bedste diskriminationsmiddel, fortæller Sigrid Johannesen.

SYGELIGGØRELSE AF AFVIGELSEN
TERNINGEKVINDEN undersøger grænsen mellem, hvad samfundet definerer som normalt, og hvad der diagnosticeres som sygt. Hvad hvis sandheden er, at vi har sygeliggjort afvigelserne, fordi de ikke kan kontrolleres og i øvrigt spænder ben for det store produktionsapparat, vi alle er en lille komponent i? Er det virkelig det bedste at hjælpe sindslidende med at tilpasse sig fast-forward-samfundet – eller er sygdommen et symptom på et samfund, der er galt afsporet?

Vi har en indgroet tro på, at vores samfund vil bryde helt sammen, hvis vi ikke har en fast struktur. Men hvad hvis det er selvsamme struktur, der gør os syge? Hvad hvis et fremmedgjort, effektiviseret og følelsesforladt samfund i virkeligheden skaber sygdom i stedet for at kurere den? Er vi så ikke nødt til at gøre noget radikalt anderledes? Vi skal omfavne tilfældighed og afvigelse, fortæller Sigrid Johannesen.

TERNINGEKVINDEN
Teater Momentum 23.11-19.12.20
Sort/Hvid 09.01 – 30.01.21.

Tekst: William Lippert
Idé: Christian Lollike
Iscenesættelse: Sigrid Johannesen
Scenografi: Marie Chemnitz
Medvirkende: Malin Rømer Brolin-Tani, Johannes Lilleøre, Joachim Bach Rosendahl (studerende DDSKS) & Amalie Drud Abildgaard (studerende DDSKS)
Videodesign: Søren Knud Christensen
Lyddesign: Kiki Maja Skovmand

Kontakt:

Salgs- og kommunikationsansvarlig Maja Vadum Larsen tlf.: 61 70 89 79 email: maja@sort-hvid.dk

Maja Vadum Larsen
Salgs- og kommunikationsansvarlig, Sort/Hvid
maja@sort-hvid.dk – tlf. 61 70 89 79

Mikkel A. Kongstad
Kommunikationsansvarlig, Teater Momentum
mikkel@teatermomentum.dk – tlf. 25 38 25 12

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/din-teateroplevelse-afgores-af-en-terning?releaseId=13604595

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu