ANNONCE

PRM / Dinero med rekordregnskab for 2019

9. marts 2020 14:38 | Af: Ritzau Info
 

Regnskabsprogrammet Dinero lander et rekordresultat på 22,6 mio. kr. før skat for 2019. Resultatet er en forbedring på hele 63 procent fra året før

Pressemeddelelse fra Visma

2019 var et økonomisk godt år for Dinero Regnskab ApS. Virksomheden fortsatte den positive økonomiske vækst og leverer et rekordregnskab både på top- og bundlinje. Omsætningen lød i 2019 på 57,5 mio. kr. mod 44,2 mio. kr. i 2018, mens resultatet før skat endte på 22,6 mio. kr. mod 13,8 mio. kr. året før.

– Jeg er helt indlysende meget glad for og stolt over det resultat, vi leverer. Antallet af nyetablerede virksomheder er faldende, og alligevel leverer vi et rekordresultat, siger Martin Thorborg, som er adm. direktør i Dinero.

Resultatet skal bruges til at fortsætte den positive udvikling af Dinero til gavn for de 57.000 iværksættere og små og mellemstore virksomheder, der bruger regnskabsprogrammet.

– Vi har store og ambitiøse planer for, hvordan vi igen i år skal gøre det endnu lettere at holde styr på finanserne. Vi har allerede en kæmpenyhed på tegnebrættet, som kommer til at få stor betydning for likviditeten blandt de små virksomheder, og som jeg glæder mig til at løfte sløret for. Så vi kommer til at fortsætte udviklingen fra sidste år, hvor vi blandt andet lavede et revolutionerende samarbejde med Skattestyrelsen om afregning af moms, og hvor vi også udvidede vores åbningstid til 15 timer i døgnet, siger Martin Thorborg.

Glade kunder og glade medarbejdere

Det er ikke kun, når han kigger på top- og bundlinje, at direktøren er glad for det forgangne år. Også kunde- og medarbejdertilfredsheden smitter positivt af på humøret.

– Vores navn er for alvor manifesteret blandt landets iværksættere, og jeg tør godt sige, at vi i dag er deres foretrukne regnskabsprogram. Vi er det bedst bedømte regnskabsprogram på Trustpilot, og vi blev kåret til Danmarks Mest Anbefalede Virksomhed i 2019. Disse successer får vi kun i hus, fordi vi tænker innovativt med fuldt fokus på vores brugere, siger Martin Thorborg.

– Samtidig har medarbejdertilfredsheden i Dinero aldrig været højere. Vores to seneste tilfredshedsmålinger viser, at vi er de gladeste medarbejdere blandt Vismas 10.000 ansatte. At vi kan kombinere evnen til at tjene penge med glade kunder og glade medarbejdere, er jeg meget begejstret for. Jeg tror kun, det lykkes, fordi vi har en mission, der er meningsfuld at arbejde for: Vi gør det nemmere for landets iværksættere at drive den økonomiske del af deres forretning – og det skal vi fortsætte med at gøre.

Nøgletal – årsregnskab


2019:

2018:

Udvikling fra

2018 til 2019:

Omsætning:

57.511.454 kr.

44.163.500 kr.

+ 30,2 %

Resultat før skat:

22.580.294 kr.

13.841.721 kr.

+ 63,1 %

Overskudsgrad:

39,3 %

31,1 %

+ 8,2 procentpoint

Resultat efter skat:

17.611.378 kr.

10.792.766 kr.

+ 63,2 %

Kontakt:

Head of Marketing & PR Kristian Bruun tlf.: +4520645426 email: kristian.bruun@visma.com

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/dinero-med-rekordregnskab-for-2019?releaseId=13589693

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu