ANNONCE

PRM / Direktørskifte i Naturvidenskabernes Hus, Bjerringbro

1. juli 2020 12:00 | Af: Ritzau Info
 

Bestyrelsen for Naturvidenskabernes Hus har den 30. juni 2020 indgået en fratrædelsesaftale med direktør Anders Dahlstrup. Samtidig har bestyrelsen besluttet at ansætte udviklingschef i Naturvidenskabernes Hus Maiken Lykke Lolck i direktørstillingen med omgående tiltrædelse.

Pressemeddelelse fra Naturvidenskabernes Hus

Bestyrelsen for Naturvidenskabernes Hus har den 30. juni 2020 indgået en fratrædelsesaftale med direktør Anders Dahlstrup. Fratrædelsen skyldes forskelligt syn på den strategiske retning, og samarbejdet mellem Naturvidenskabernes Hus og Anders Dahlstrup ophører med omgående virkning.

Samtidig har bestyrelsen besluttet at ansætte udviklingschef i Naturvidenskabernes Hus Maiken Lykke Lolck i direktørstillingen med omgående tiltrædelse. Maiken har arbejdet i Naturvidenskabernes Hus siden 2010.

Formanden for bestyrelsen, Harald Mikkelsen siger:

“Med ansættelsen af Maiken får vi en direktør, som har flere års erfaring fra udvikling af husets projekter, og som virkelig brænder for Naturvidenskabernes Hus’ idé og virke. Bestyrelsen er overbevist om, at Maiken er den helt rigtige direktør til at stå i spidsen for husets videre udvikling, både fagligt, strategisk og forretningsmæssigt. Jeg ser meget frem til samarbejdet med Maiken, som i sit hidtidige virke for Naturvidenskabernes Hus har leveret meget solide resultater.”

Maiken Lykke Lolck glæder sig til at bygge videre på husets stærke fundament af indsatser omkring skole-virksomhedssamarbejde, besøgsaktiviteter og Naturfagsmaraton.

“I en tid med både corona og klimaforandringer er det mere vigtigt end nogensinde, at de kommende generationer får lyst til at tage del i udviklingen af de teknologier, der skal sikre både vækst, velstand og en bæredygtig udvikling. Her har Naturvidenskabernes Hus en vigtig opgave i at inspirere flere unge til at vælge en teknisk eller naturvidenskabelig vej. Jeg glæder mig til samarbejdet med vores partnere i både erhvervslivet og uddannelsessektoren mod det mål”, siger Maiken Lykke Lolck.

Kontakt:

For yderligere oplysninger og kommentarer:

Bestyrelsesformand for Naturvidenskabernes Hus
Harald Mikkelsen. 87 55 10 01 / hm@via.dk

Direktør for Naturvidenskabernes Hus
Maiken Lykke Lolck. 40 58 40 64 / mll@nvhus.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/direktorskifte-i-naturvidenskabernes-hus-bjerringbro?releaseId=13596300

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu