PRM / Djøfs forhandlingsgeneral fylder 60 år

13. februar 2018 13:06 | Af: Ritzau Info
 

Forhandlingsdirektør i Djøf, John Wæver, fylder 60 år den 24. februar.

Pressemeddelelse fra Djøf

Karrieren som forhandler blev i 1989 indledt med en teknisk knockout, hvor han efter en del runder fik overbevist modparten om at løfte stort set alle kontorchefer i staten en lønramme. Samlet har han på vegne af Djøf bidraget til 13 overenskomstforhandlinger på det offentlige område. Og siden 1999 har han stået i spidsen for disse forhandlinger.

Hans eget billede på den gode forhandler er dog ikke den hårdtslående bokser, men jonglørens evne til at holde mange i bolde i luften. Bolde der vel og mærke er nøje udvalgt til at fange modpartens opmærksomhed. Han er altid forberedt til fingerspidserne på, hvilke bolde, der kan få arbejdsgiveren med ind i spillet. Dette kombinerer han med forhandlingens knofedt: tålmodighed, store huller i nattesøvnen og en luftmadras i baglokalet.

Som forhandlingsdirektør i Djøf er han efter eget udsagn i gang med karrierens vanskeligste overenskomstforhandling: OK18. Her er han i ringen på vegne af 32.396 offentligt ansatte djøfere.

Det bedst mulige resultat for medlemmerne er en hjertesag for dagens fødselar.

John Wæver er uddannet cand.polit. og bor i Birkerød.

05.01.1984
John færdiguddannet som cand.polit.

25.01.1984 – 31.03.1984
Undervisningsministeriets Departement

01.04.1984 – 31.08.1987
Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri, Departement

01.09.1987 –
Djøf

01.09.1987 – 31.03.1989
Ansat som fuldmægtig i Forhandlingsafdelingens 3. kontor, hvor Knud Erik Ziirsen var kontorchef, 3. kontors område er Tjenestemandsforeningen inkl. OK-forhandlinger, Advokatfuldmægtigforeningen, UFO-udvalget inkl. OK-forhandlinger, Stud.Samf.Foreningen (studenterne), Pensionistforeningen

01.04.1989
Udnævnt til konsulent

06.06.1990 – 14.08.1990
Konstitueret som kontorchef i Ziirsens fravær

01.01.1992
Udnævnt til kontorchef, da Ziirsen overgår til at være intern advokat i Djøf

01.02.1992
Strukturændring i Forhandlingsafdelingen, og Johns kontor ændrer navn til 2. kontor, som overvejende får med det offentlige område at gøre

01.10.1999 –
Ændrer ansættelse til underdirektør med titlen Forhandlingsdirektør og får den overordnede ledelse af hele Forhandlingsafdelingen

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release?releaseId=12274440

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu